tirsdag den 3. september 2013

Tagboks og gasfjedre

Vi har gået og talt en del om, hvordan vi skaffer ekstra plads til den store tur. En af de ting vi har overvejet en del er en kasse af en slags, til "badekarret" over førehuset. Den vil man let kunne komme til igennem det forreste vindue i tagteltet. Vi har sådan set også sikret os en god pris hos Alu-box, men vi er ikke nået så langt som til at købe en kasse.
Men så tænkte vi på, om man mon kunne montere en smal ski-boks på taget. Den skal være smal fordi taget jo er delvist fyldt af solpanelerne, og så risikerer man heller ikke at fylde for mange kilo på hævetaget.
Søgte på dba.dk og voila:


Tagboks til 100,- mål: 243 x 45 cm. Efter at have testet at den kunne være der blev den indkøbt. Der fulgte et par bøjler og forskellige beslag med. Da vi kom hjem fandt vi ud af at prisen måske var sat efter at gafjedrene, som skulle holde taget oppe, var ret flade....
Efter lidt googling, fandt vi frem til Sodemann Industrifjedre, hvor man kan sammensætte sin egen fjeder så den passer. Jeg var endnu engang heldig, at få 50% rabat, da jeg fortalte om vores projekt, fedt! Nu skal vi bare have lave beslag, så boksen nemt kan pilles af og på, når bilen skal i container.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar