torsdag den 20. marts 2014

Den gamle kirke i Jamestown


"I skal bare køre igennem Main Street i Jamestown. Vi bor i udkanten af byen i den anden kirke på venstre hånd." Kørselsvejledningen i telefonen havde været udførlig, og det tog da heller ikke lang tid før vi var det rigtige sted.

I den tidligere baptistkirke i Jamestown bor Alfred og Kaye. Alfred er oprindeligt fra Sønderjylland, og Kaye er fra Broken Hill, New South Wales. Nu bor de her i en kirke de selv har ombygget. De har valgt  nogle helt fantastiske, men også utraditionelle løsninger, som ombygningen af en kirke må kræve.
Her er højt til loftet (i mere end en forstand), mange niveauer, og selvfølgelig: store vinduer. 


Bygningen, som oprindeligt er opført i kalksten, havde flere tilbygninger bagtil. Disse har Alfred og Kaye udvidet, en lille smule, så de bageste rum er blevet mere anvendelige.

Hvordan er vi så endt her, hos en tidligere sønderjyde, og en australier som taler en smule dansk? Jo, Alfred er mekaniker. Og Alfred, eller Alf som han bliver kaldt, har en Syncro. Ja, han har faktisk også en anden T3er, og en T2er...ja han er faktisk lidt bidt af dem.

Denne sjove konstruktion er en bil som har rullet rundt, og derfor fået smadret hele tagkonstruktionen. Alf har bygget den om, så han kan køre 4WD på en privat bane. Den er næsten færdig.



Alf har en bror, som vi har mødt i Danmark (kort ganske vist, engang til T3 træf på Fyn), som også kører Syncro. Dennis Bager havde også nævnt, at vi burde kigge forbi. De havde selv fået rigtig god hjælp fra Alf, da Dennis og Co kom forbi i deres Syncro, på deres jordomrejse.
Men, det var faktisk igennem min onkel Jon, at kontaktet blev skabt. Han havde en ven, som tidligere har været kollega med Alf. Jeg fik Alfs telefonnummer og ringede for at lave en aftale med ham; vi ville gerne komme forbi og sige hej, og hvis han kunne lave service på bilen og skifte olie, ville det være fedt.
Det ville han gerne, men afslog mit tilbud om at betale for servicen. Det endte med at vi kørte til Jamestown sent en fredag eftermiddag, på vej fra Adelaide til the Red Center. Alf havde fri kl. 17, men vi skulle bare komme når vi var klar, Kaye ville være i huset. Vi havde selv købt ind til aftensmad, men Alf og jeg nåede ikke at tale om praktikken vedr. vores besøg; da vi kom havde Kaye gang i aftensmad til os. De spurgte også hvor vi havde planlagt at overnatte - det blev hurtigt til at vi bare skulle overnatte ved deres kirke. Så kunne vi bruge deres badeværelsesfaciliteter. Og vi skulle da ikke bruge vores egne håndklæder, vi kunne låne nogle af deres! Gæstfriheden i SA fortsatte! Det var virkelig dejligt at blive inviteret ind på den måde.
Vi fik lavet service på bilen, (den fejlede ikke noget) og jeg prøvede at køre i Alfs syncro, som har rattet i den forkerte side - meget mærkeligt.
Vi havde selv oliefilter med, det skulle lige findes frem i reservedelsdepotet under bilen.


 Om morgenen, dagen efter sad vi og spiste morgenmad i deres have, da Alf og Kay stødte til med deres morgenmad. Hyggeligt.
Efter morgenmaden blev vi vist rundt. Vi fik set T2eren, som Alf har restaureret så flot! Den er meget eftertragtet til bryllupper - det fortår man godt!
Jeg fik også lov at tage lidt billeder af kirken, som jeg synes er så speciel.
Alt i alt var det en dejlig oplevelse, at køre til Jamestown - hvor vi endnu engang blev udsat for denne utrolige gæstfrihed :)
Kaye i det store lyse køkken

Den gamle kirkesal, fungerer nu som samlingsrum for hele boligen, med spisestue, dagligstue, soveværelse og kontor i et. Øverst i midten af koret er det ene af huset to badeværelser.

Stuen set fra koret.





Den oprindelige endevæg til venstre er bevaret i rå sten.

Alf har gennem tiderne fået en del VW-gaver. Bænken op af væggen er ikke fra kirken, men derimod et genbrugsfund.

VW-bogkasse i køkkenet.

I kontoret var en hel reol af VW og specielt rugbrødsmodeller. Et helt museum i sig selv.

Haven var ikke beplantet, og Kaye har stort set lavet hele haven om. Her er det store potter i indkørslen.

Morgenmadskrogen, vi spiste ved. Bemærk at det milde klima tillader udendørs køleskab og tv :)

Brug måtten!


Kaye og Alf foran kirken.

2 kommentarer: