søndag den 15. december 2013

"Red tape" eller bare unødvendigt bureakrati

Vi var i fuld gang med at få kørt bilen i container, da vores forsikringsselskab ringede. Beskeden var klar: "Vi kan ikke forsikre jeres bil, mens I er bortrejst. Vi kan heller ikke forsikre jeres indbo, som skal opmagasineres." Det bedste foreslag de kunne give os var: spørg om der er andre som vil!

onsdag den 11. december 2013

Point of no return?

De sidste forberedelser og shipning af bilen



Så oprandt dagen endelig: Bilen blev kørt i container!
Dagene op til havde været hektiske. De mange løse ender skulle samles, vi skulle huske det hele og tage nogle beslutninger om hvad vi skulle gøre.

onsdag den 4. december 2013

(U)nødvendige forberedelser


De sidste par dage (og de kommende for den sags skyld) har stået i færdiggørelsens tegn.
Alt inventaret har været en tur ude af bilen, så den har kunnet blive rengjort, inden den skal fyldes igen.
Små detaljer i indretningen er blevet færdiggjort, hængepartier er blevet afsluttet.

Men det sidste stykke tid har også budt på nogle dyre (u)nødvendige forberedelser.

mandag den 2. december 2013

Aluboks - indkøb og montering 1. trin

Vi har fundet en alukasse til at placere i badekarret over førerkabinen.
Vi havde ellers fået sikret os en ok rabat hos alu-box.com, men endte med at købe en billigere kasse i Biltema.


fredag den 29. november 2013

Ny bakke til instrumentpanelet

Da vi var hos Niels Erik, og få lavet decoupler, købte vi også bakke til montering oven på instrumentpanelet.



lørdag den 16. november 2013

Minitræf i Nordsjælland

Claus fra Helsingør havde inviteret til minitræf i Helsingør og omegn.

Det blev en fin dag med både kaffe, pølser, sparken dæk, værkstedslureri og terrænkørsel. Claus deler værksted med 3 andre VW-entusiaster, hvoraf de to var til stede på dagen: Stig (som vi havde mødt før nede ved Niels Erik) og Bjørn (som ejer ikke mindre end 8 VWer - T2ere og T3ere). Med på dagen var også Rabundus (kasserer i T3klubben) og Jeppe som kom med sin far i sin T4 Syncro (Jeppe er den tidligere ejer af Geo-kassen som Stig har købt).


tirsdag den 12. november 2013

Decoupler og for Kr. 7.500,- blandet reservedele tak!

Efter flere opfordringer fra forskellige personer på T3nettet valgte vi at få installeret en decoupler i vores bil. Den gør at vi kan vælge at køre med baghjulstræk, i stedet for permanent 4-hjulstræk. Det giver en kæmpestor fordel: at vi kan køre med forskellige størrelser hjul (ud over det skulle det give en

onsdag den 30. oktober 2013

Myggenet

Vores tur i Frankrig i sommers, lærte os at det er rigtig godt at kunne lave gennemtræk i bilen, når det er varmt.
Derfor synes vi også det er nødvendigt med myggenet, for at kunne holde både myg og fluer ude.

Man kan godt købe sådan nogle, men alt koster jo, så Malene gik igang med symaskinen selv.

mandag den 21. oktober 2013

Nye remme - servo igen!

Efter vi på Møn-turen havde skåret servoremmen havde vi fundet ud af, at en Syncro er ret tung at køre uden servostyring.
Det måtte der gøres noget ved!


torsdag den 17. oktober 2013

Da nedtur blev vendt til optur (Møn tur-retur og lidt til)

"Pis! Nu begynder det igen!"

Vi havde været på tur på Møn i 3 dage, og var på vej til Bogø, for vores sidste overnatning på mini-efterårsferien. Turen havde budt på spændende oplevelser omkring Møns Klint. Vi havde bl.a. været i Geocenter Møns Klint, som var alle pengene værd. Vi havde klatret i træer, og på wirer i skoven.
Vi havde overnattet på to gode pladser, den ene med havudsigt. Og vi havde tiltusket os en kort off-
road oplevelse på en flintestensstrand. Vejret havde været køligt og småvådt, så vi fandt ud af at der var kondens på ruderne, når man vågnede om morgenen. Og Webasto-fyret blev tændt hver morgen for at gøre temperaturen i bilen lidt mere behagelig.

Men, nu var vores generatorproblem tilbage igen. Tilsyneladende.

søndag den 13. oktober 2013

Værktøjsgaver og tilbud

Den ting som viste sig at kunne løse vores sidste generatorproblem var et koben (hvem skulle have troet det?). Kobenet gjorde det muligt at få løftet generatoren så meget, at remmen blev strammet ordentligt.


fredag den 11. oktober 2013

Nye gasfjedre til hævetaget

Vi har fået nye gasfjedre på hævetaget, da de gamle var lidt småflade og led under den ekstra vægt tagboksen giver.

Jeg ved ikke om der er andre som har haft bøvl med at skifte gasfjedre på deres hævetag. Men, at skulle stå og rode med at trykke 50 kg sammen, mens man prøver at ramme kuglekoblingen, holder bare overhovedet ikke. Det er ikke tilnærmelsesvist ligeså nemt som f.eks. at skifte gasfjeder på en bagklap.
Fandt ud af at opgaven pludselig bliver en overkommelig enmandsopgave hvis man holder gasfjederen sammen med en bæltestrop/bagagerem af nylon.



torsdag den 10. oktober 2013

eBay og lys i kompasset.

Endnu et eBay-fund: kompas til båd eller bil til £3.66 inkl. forsendelse.

Ebay og nye pærer

Det viste sig at Niels Erik, da han byggede bilen om, havde omtrukket strømmen til de to originale loftslamper, så strømmen kommer fra forbrugsbatteriet. Det er super fedt, for det betyder, at vi med god samvittighed kan bruge loftslamperne, uden at skulle bekymre os om hvorvidt vi kan starte bilen dagen efter.

torsdag den 26. september 2013

Stikkontakt

Vekselretteren (som laver 12V om til 230V) sidder på siden af køkkenet, bagved førersædet. Det gør at stikket er lidt svært at komme til.
På de lange ture i sommers havde vi en stildåse, på en forlængerledning med. Den sad i vekselretteren det meste af tiden. Resultatet var at dåsen lå i vejen når køkkenet skulle åbnes, og at den generelt lå og flød.


I forbindelse med alt elarbejdet fik vi lavet en fast 230V stikkontakt på bagsiden af køkkenet. Så nu er der mulighed for at lade de forskellige iPads, kameraer, laptops osv. direkte på bagsædet.

onsdag den 25. september 2013

Testtur til Småland...eller næsten

Vi havde planlagt en lang weekend, med Syncro-overnatning og kanotur, 4 timers kørsel oppe i Sverige. Da vi havde planlagt at vi skulle på kanotur, vidste vi at det ville blive et sats, så sent på (eller efter) sæsonen. Men! Vejrudsigten lovede solskin det meste af tiden, og kun overskyet om søndagen.

tirsdag den 24. september 2013

Nyt startbatteri og andet elektrisk gejl

Efter at nogen havde efterladt bilen på 1 1/2 time på en parkeringsplads, med lyset tændt, havde vi døjet med elproblemer. Tilsyneladende ville vores elsystem ikke gå i orden.
Der blev skrevet indlæg på T3nettet, målt med multimeter, skrevet lidt mere, afmonteret kabelsko, renset kabelsko, strammet kilerem. Problemerne ville ikke stoppe.
Der blev også købt nyt startbatteri. Det løste problemerne. For en tid.

søndag den 15. september 2013

Insektsikring og andre småting


Fordi køleskabet havde været pillet ud, og sendt til reparation, fandt vi ud af at spjældene bag ved køleskabet, nok var et svagt led i kampen mod myg og andre flyvende kryb.
Der var stort set direkte adgang ind den vej, og så videre hen over køleskabet. Vi har læst, og hørt, at der visse steder er sort af fluer eller myg, så vi vil helst prøve at sikre bilen bedst muligt.

søndag den 8. september 2013

Montering af tagboks


Efter at have talt om det, bla. med Flemming, har vi besluttet os at prøve at nøjes med at skrue boksen på taget, uden beslag. Vi kunne godt lave beslag, men har skønnet det var unødvendigt. Om vi har ret må tiden så vise ;)

tirsdag den 3. september 2013

Tagboks og gasfjedre

Vi har gået og talt en del om, hvordan vi skaffer ekstra plads til den store tur. En af de ting vi har overvejet en del er en kasse af en slags, til "badekarret" over førehuset. Den vil man let kunne komme til igennem det forreste vindue i tagteltet. Vi har sådan set også sikret os en god pris hos Alu-box, men vi er ikke nået så langt som til at købe en kasse.
Men så tænkte vi på, om man mon kunne montere en smal ski-boks på taget. Den skal være smal fordi taget jo er delvist fyldt af solpanelerne, og så risikerer man heller ikke at fylde for mange kilo på hævetaget.
Søgte på dba.dk og voila:

onsdag den 21. august 2013

Toilet eller spadehike? Eller måske begge dele?!

Der fulgte et PortaPotti campingtoilet med bilen. Det passer fint i skamlen, som er fastgjort bag ved passagersædet.

fredag den 9. august 2013

Nyt batteri (og gummimåtte)

Efter vores strømnedbrud i Frankrig fandt vi ud af, at de to Varta-batterier, vi havde til forbrug, var ødelagt. Vi aftalte med Niels Erik fra Sydfyns Autocamper, at vi kunne få et Exide Gel 120 Ah forbrugsbatteri. Det er et marinebatteri, af samme slags som Dennis Bager har i Mary, og som Kim har i sin grønne Arnold. Så det er testet! :)

onsdag den 24. juli 2013

Tur til Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Belgien

Sikke en tur det blev! Da sommerferien var slut, havde vi kørt 1500 km på vores Jyllandstur, og 2700 km på vores tur sydpå. Vi havde kørt på småveje, større veje, motorveje, sejlet med færger og besteget lange seje bakker.


Dagen efter vi kørte ind i Frankrig gik generatoren i stykker. Først troede vi at det var batteriet. Vi fik strøm fra tre forskellige biler, inden det lykkedes os at køre væk fra parkeringspladsen, hvor

tirsdag den 2. juli 2013

Sommerferie del 1


Så kom vi afsted på ferie. Dog med lidt forsinkelse: da bilen var pakket ville den ikke starte! Vi havde heldigvis vores Peugeot som vi kunne trække kabler fra. Batterier var helt dødt.
Første stop blev i en skov syd for Nyborg, hvor vi ankom kl 23 med to sovende børn på bagsædet. 

mandag den 17. juni 2013

Nyt køleskab

Vi havde fundet ud af at det køleskab der fulgte med, ikke var godt nok til vores behov. Det brugte for meget strøm (og gasdelen var i stykker) og kølede ikke godt nok, da det var et absorbtionskøleskab.



fredag den 14. juni 2013

Waffle Boards - er det noget man kan spise?

På vej til Northside Festival i Århus, stoppede vi i Taulov. Vi havde fundet nogle brugte waffle boards på nettet, som en Land Rover kører havde billigt til salg.


Er det så noget man kan spise - eller hvad er det?

torsdag den 6. juni 2013

Solceller

Vi havde set på T3nettet at der var flere som havde installeret solceller på deres biler - og med stort held :)
Så sådan nogle måtte vi også have.
Vi tog kontakt til Matronics, som flere af de andre havde anbefalet. Da vi forklarede dem vore planer, tilbød de os en rigtig god pris for 2x50W paneler inkl. regulator. Formålet med en regulator er at beskytte batteriet mod overbelastning.

fredag den 10. maj 2013

T3 træf Fyn 13

Vi var blevet opfordret af både Niels Erik og Dennis Bager til at tage til Fyn 13. Der var både muligheder for at møde en masse mennesker som gerne ville lære fra sig, samt mulighed for at prøve at køre off road under kontrollerede forhold.
Vi var meget spændte på hvordan det ville blive. Det blev rigtig spændende og meget lærerigt! Vi

mandag den 6. maj 2013

Frokost i Harreskoven

Idag tog Hans og Flemming ud i det grønne for at Syncroen kunne få sit "Approved by Flemming"-stempel. Det lykkedes! :)

lørdag den 4. maj 2013

Lillebælt halvmarathon


Hans skulle løbe Lillebælt halvmarathon sammen med Kevin. Det viste sig at Nanna også skulle løbe, så vi tog afsted dagen før, og overnattede foran Nannas hus i Odense.

søndag den 28. april 2013

Campingmøbler

Vi har en del sidde pladser indvendigt, og der er både en bordplade som låg til køkkenet, men også et bord der kan drejes rundt, når man enten vil spille kort, eller skal spise indendørs.
Når vi skal sidde udendørs, har vi købt 4 billige festivalstole i Jysk. Filosofien er, at de fylder meget lidt, og når de går i stykker kan de umiddelbart byttes med nogle nye.

lørdag den 27. april 2013

Heather Hill

Den første rigtige tur i bilen gik til Heather Hill ved Rågeleje.
Det var hektisk aktivitet inden vi kunne komme afsted. Vi havde arbejdet på bilen det meste af dagen, og Lasse havde været til fodboldstævne. Men afsted kom vi.


søndag den 21. april 2013

Første dag med bilen (Bastrup Sø og festmiddag)

Så fik vi endelig bilen :)

Pludselig kom Niels Erik kørende i bilen. Den havde været på trapperne nogle dage, så det var fedt

torsdag den 28. marts 2013

A Work in progress

Vi var nede for at se til vores bil, og sikke et syn der mødte os!



Vi havde talt med Niels Erik fra Sydfyns Autocamper om at vi måske kunne køre en tur i vores kommende bil i påsken. Desværre nåede den ikke at blive klar til at køre.