Fra Nasca til Puquio (hvor vi flytter ind på hospitalet)

3. juli

Da vi sad og spiste morgenmad i gården, hvor vi havde sovet, fik vi besøg af en tysk pensionist. Han var en overlander i en Man lastbil-camper. Sådan én minder mest af alt om en pansret mandskabsvogn, den er meget stor. Han og konen havde kørt hele vejen fra Halifax i Canada. Det var dog ikke første gang, han havde været i Peru.

Han kunne nikke genkendende til vores shipping-kvaler. Derudover kunne han fortælle en sygehistorie ud over det sædvanlige. Han havde været ved at dø af denguefeber og meningitis. Lægerne havde afskrevet ham, men han var kommet sig mirakuløst (det var i Costa Rica hvor lægevæsenet er meget godt).

Han fortalte også, at han selv har en Syncro hjemme i Tyskland. Han har, ligesom os, prøvet at brænde en motor af i den. Ikke én men 3 gange! Til slut er han endt med at få en stor 3,2 liters Porschemotor i. Den er det endnu ikke lykkes ham at brænde af!

Inden vi kørte afsted, fik vi vasket lidt tøj og checket netbanken. Vi bliver nødt til at klare de praktiske ting, når der er mulighed for det. Det lykkedes os at komme afsted inden kl. 10 (vi stod op kl. 06.30), og vi kørte ind til centrum for at handle og hæve penge. Det var min tur til at hæve penge. Det foregik på den sædvanlige måde med at finde en automat, som ikke tager gebyr. Jeg hævede $200 (som er max.) og vekslede de 100 hos en mand på gaden. Det er lidt pudsigt at stå der og kigge vandmærker i sedlerne, men vi vil gerne være sikre på, at vi ikke får falske sedler, og peruvianerne gør det selv, når vi kommer med en 50-soles seddel eller derover.

Imens handlede Malene, og drengene lavede lektier.

På vej ud af byen stoppede vi ved nogle flere Nasca linier. Disse kunne man se fra to forskellige bakketoppe. Vi betalte S/ 10 pr. voksen. Billetten vi fik gjaldt også til et par andre arkæologiske steder bl.a. Nascaernes akvædukter. Det var vildt fascinerende. Akvædukterne var lavet som spiralformede stenmure, som førte ned til underjordiske vandløb. Der var mange spiraler og de var meget dybe.

Nu gik turen op i bjergene. Fra Nascas godt 500 m over havets overflade (oho) skulle vi op igennem bjergene. Jeg var faktisk ikke helt klart over, hvor højt vi skulle op, men da vi passerede toppen midt på eftermiddagen, viste gps'en at vi havde passeret 4.170 m oho.

Der var en lille landsby samt en egnet overnatningsplads oppe på pampaen. Det kriblede lidt i os for at blive deroppe. Men vi blev enige om, at det nok var bedst at køre lidt ned igen for ikke at få højdesyge. Vi kunne mærke, at det spændte i hovedet, men vi blev ikke forpustede, fordi vi jo bare sad i bilen. Malene blev dog lidt stakåndet, da hun flyttede fra bagsædet til forsædet!

Der var et helt tydeligt skel mellem den golde ørken på vestsiden, pampaen på den flade top og de frodige terrasser på østsiden af bjergene. Det var virkelig flot og storslået.

Bilen klarede turen flot. Vi valgte tidligt, at tænde for ventilatoren til køling af motoren. Vi havde ikke lyst til at få en for varm motor (som Alf siger: det er lettere at holde en motor kølig, end at køle en for varm motor). Det gik rigtig fint med det. Vi havde en frokostpause omkring 2.000 m oho, hvor motoren også fik lov at køle lidt. Der er meget varmt i bjergene, hvor solen bager ned. Når solen forsvinder bliver det så koldt, at vi må finde fleecetrøjer og nanopuffjakker frem.

Vi overnatter ved en grusplads ved siden af et andes-roadhouse i 3.100 m oho. Vi har drukket coca the inden aftensmaden for at forebygge højdesyge. Vi spiste aftensmad i roadhouset, og det var en pudsig oplevelse. Vi kom som de første og fandt personalet i køkkenet. Vi fik snakket med dem om, hvad de havde på menuen. Vi troede egentlig, at vi havde bestilt, det viste sig efter en halv time, at det havde vi ikke! Vi fik bestilt, og da maden kom, sad vi og glædede os over prisen: s/ 2 (kr. 4) pr. portion! Det viste sig, at vi havde hørt forkert: det var ikke "dos soles" (s/ 2) men "doze soles" (s/ 12) pr. portion! Noget af en forskel! :D

4. juli

Vi kørte kun 42 km idag. Lasse havde en supertræls morgen. Han var tvær og på tværs. Det viste sig, at han var ved at blive syg. Ikke så fedt når man er midt i bjergene.

Vi stoppede ved Puquio, som er en lille by midt i bjergene. Her er ingen turister, og byen er ikke nævnt i nogen af guidebøgerne; det er bare en by man passerer på vejen til Cuzco.

Puquio ligger i 3.100 m oho. Vi har valgt, at blive her indtil Lasse er frisk nok til, at vi kører videre. Næste etape involverer nemlig et langt stræk i 4.500 m oho, inden det begynder at gå ned igen.

Vi har slået lejr på en blind grusvej lidt efter en losseplads, så vi regnede egentlig med at kunne være lidt i fred. Det viste sig dog, at grusvejen er temmelig befærdet af køer, får og æsler, som bliver ledt den ene vej om morgenen og den anden vej om aftenen.

Vi har talt med en del mennesker, som nysgerrigt spørger til, hvad vi laver, og hvor vi kommer fra. Udsigten er fantastisk!

5. juli

Idag har vi været inden i byen og købe brød og tanke vand. Jeg har fået det skidt og Lasse har det værre. Vi er meget opmærksomme på om det er højdesyge, som gør Lasse så dårlig. Han spiser næsten intet og har høj feber.

Hvis man skal forebygge højdesyge, skal man sove max. 500 m højere end den sidste nat. Man kan sagtens stige højere op i løbet af dagen, hvis blot man kører ned igen, når man skal sove. Det har været et problem for os at overholde, fordi Nasca ligger i ca. 500 m oho. Derfra går det op, og det "laveste" man så finder er 3.100 m oho. Alternativt havde man skullet køre frem og så tilbage for at sove...

Vi tror at Lasse har en kombination af dårlig mave, mild højdesyge og lidt virus. Vi er blevet enige om at tage på hospitalet imorgen, hvis han ikke har fået det bedre.

Malene har lidt dårlig mave, og hun kan mærke højden trykke i hovedet, men heldigvis er hun frisk nok til at sørge for os, som er fuldstændig til rotterne :) Tobias har det fint. Han keder sig, fordi der ikke sker så meget.

Da vi var i byen, gik jeg ind på et Hospedaje for at checke priser. Jeg tænkte, at hvis vi alle skulle til at være syge, så var det måske mest praktisk at være på et rigtigt værelse. Men der hvor jeg var inde, ville de have S/ 15 pr. mand og værelset var uisoleret og uopvarmet med betongulv. Så kan man lige så godt være i Syncroen. Vi har heldigvis haft solskin alle dagene. Her er varmt om dagen og koldt om natten.

Sygeseng i Syncroen.

6. juli

Lasse har det meget bedre. Han spiser og efter de første famlende skridt, har han kunne gå lidt rundt og hjælpe med småting. Malene er næsten 100% igen, og jeg har det vist lidt bedre. Lige nu ser det ud som om, at vi kører videre imorgen.

Malene renser vand med UV-lys.

Drengene vasker op til verdens bedste udsigt!

7. - 11. juli

Det fik jeg sagt for hurtigt! Det korte af det lange er at dagen efter blev Lasse syg igen med høj feber og jeg blev endnu mere syg. Bønderne på "vores" grusvej blev ved med at sige til os, at vi skulle tage op på hospitalet: "Det er et godt hospital vi har," sagde de. Efter en tur på skadestuen, endte vi med at blive indlagt på hospitalet i Puquio med urinvejsbetændelse og diarré (lægerne mener det kommer fra dårligt vand). Lasse var indlagt i 3 dage jeg selv i 4. 

Sødsuppe og kiks til morgenmad 

Malene og Tobias blev sympati-indlagt på Lasses stue gratis, for at de kunne passe på os, og Malene kunne tale med sygeplejersker og læger; der var nemlig ingen, som talte engelsk.

Børnestuen som Malene, Tobias og Lasse havde for sig selv. 

Inden vi kørte på hospitalet nåede vi at blive eskorteret af politiet! De kom ned til os på grusvejen og fortalte, at vi desværre ikke kunne holde på den vej.

Malene talte lidt frem og tilbage med dem. De prøvede, at forklare vejen hen til et egnet sted inde i byen, men det var lidt indviklet, og sådan noget som gadenavne er ikke noget, man bruger, så det endte med, at de ville komme tilbage en time senere og vise os vej, så vi kunne få lidt morgenmad i ro og fred først. De mente ikke, at det sted vi holdt, var sikkert nok. Det var for langt væk fra byen, så de var bange for, at vi skulle blive røvet eller overfaldet, sagde de.

Vi nåede dog aldrig at bruge overnatningsstedet, da vi som sagt blev indlagt hele bundtet i stedet for. Men sikke en service :)

Det var en kæmpe oplevelse at være indlagt. Selvfølgelig var det træls at være syg, men personalet var så søde, og de gjorde deres bedste for at få os på højkant igen. Det var meget anderledes end det er derhjemme. Der var kun koldt vand i hanerne (!) og det var ikke alle toiletter, som havde sæbe(!), til gengæld var der kun et toilet som havde toiletbræt (meget normalt i Peru)! Godt man har sit eget foldetoilet med. :) 

Det var frygtelig koldt (vi sov med op til fem tæpper og et lagen). Alt var gammelt og slidt. Jeg startede med at være indlagt på en kombineret mande- og kvindestue. Senere blev jeg overført til en enestue for at få ro. Jeg bad ikke selv om det, men jeg var glad for at de tog beslutningen. På det tidspunkt havde jeg tilbragt to dage sammen med mere eller mindre døende gamle mennesker (og deres højtråbende familier i og uden for besøgstiden).

El Mundial i TV: Brasiel får tæv i semifinalen af Tyskland. 

Efter at have set mange af dem, får Tobias endelig prøvet at køre moto-taxi. Eller som han kalder dem: tuktuk! 

Bytorvet i Puquio. 

Malene blev sendt rundt på forskellige apoteker, fordi i Peru skal man selv købe medicin, dropvæske, drop osv. Det blev til en del ture frem og tilbage. De fleste ting kunne fås på det lille apotek på hospitalet, andre skulle købes ovre på den anden side af gaden. De helt specielle ting skulle købes på det store apotek i bymidten.

El Mundial: straffesparkskonkurrence mellem Argentina og Holland. Vi heppede alle på Argentina (som vandt). 

Tobias tester kørestole :) 

Skoletid. 

Skoletid lige før Lasse blev udskrevet. 

Efter at have krydset Nullarbor, været forbi midten af Australien, og at have krydset atlanterhavet, er det nu blevet tid for denne kagepakke at blive tilberedt! 

Vi har først fået brugt ovnen nu hvor vi ligger brak med syge mennesker. Godt den kan foldes sammen! 

Det færdige resultat blev fint, og smagte fortrinligt!