Syncronauterne: Syncronauterne og inkabjergets forbandelse

"Vi kørte og kørte og vi kom til Cusco. Vi så en inkastatue på Plaza de Armas og vi så en inkamur vor stenene passede præcist og der var intet luft imellem stenene.

Vi overnattede på den første campingplads i Sydamerika. Næste dag med fars vens svigerfar cusines vens fætter som havde mødt en mand som kunne give os rabat til Machu Picchu. Ej det var for sjov vi snakkede med fars vens svigerfar som kunne give os rabat til Machu Picchu.

Næste dag tog vi afsted til Machu Picchu og vi tog afsted kl. 6 om morgenen og kørte i seks timer og vi fik noget mad vi skulle avlevere til en mand der arbejdede på vejen.

Vi parkerede i Hidroelectrica og gik i tre timer i en jungle og så kom vi til Aguas Calientes som vi senere fandt ud af at det er en lorteby.

Vi gik først ind på en resturang vor de ikke gad betjene os. Den næste resturang lavede en lortepizza som der intet tomatsovs på og ekstræmt meget ost. Nogle dage senere købte mor brød og hun spurgte om brødet var fra idag få hvis det ikke er det smager det ikke så godt. Men hun løg og sagde at det var fra idag men det var det ikke.

Om natten efter pizzaen kastede Tobias op og han blev syg det gjorde mor også dagen efter og mig og far købte nye billetter igen og igen. Mor og Tobias blev indlagt på hotelet. Vi blev der i lang tid og til sidst blev de raske og vi tog op på Machu Picchu og Tobias købte en kniv.

Machu Picchu var stort og flot og vi var der i lang tid. Vi gik tilbage til Hidroelectrica og overnattede der. Næste dag kørte vi mod Cusco og så overnattede vi i en by. Næste dag så vi en anden ruin den var ikke lige så stor som Machu Picchu men flot aligevel.

Fars kort var blevet væk, et til cameraet alle de billeder med Machu Picchu. Det var ikke godt og det blev ikke bedre at far var blevet syg. Vi kørte til Cusco og overnattede på campingpladsen. Om aftnen fik jeg rigtig meget hovedpine Tobias lå og fedede sig i mors og fars seng. Han lå på noget det var kortet til cameraet vi blev glad.

Der kom en læge og kiggede på far han fik nogle piller. De kom der igen om morgnen. Jeg spillede også meget fodbold. Hilsen Lasse."

Fra Lasses dagbog.

12. juli

Det blev en lang dag hvor vi kørte fra Puquio til Abancay. Vi havde fået lov at overnatte i bilen på hospitalets område. Efter morgenmaden var der opstigning til 4.500 m oho, hvor vi kørte på pampaen et godt stykke tid. Der var "spildt" alpacaer og lamaer ud over det hele. Vi havde et godt stop deroppe, hvor vi lavede frokost: boller med kartoffeltortillas som fyld. Nedstigingen var også flot. På vejen mod Abancay købte Malene en dug i peruanskvævet stof.

Vi kører med blæseren til kølesystemet manuelt tændt, når vi kører i bjergene. Andre, som denne boble, kører med motorklappen åben, for at slippe af med motorvarmen.

Da vi ankom til Abancay (2.300 m oho) fandt vi efter kort tids søgen et hotel med varmt vand og internet. Malene fik handlet prisen lidt ned. Bilen kunne vi klemme ind i deres baggård, hvor den kunne stå låst inde natten over.

Det var så dejligt at få et bad! Tiltrængt efter al den sygdom uden anden mulighed for vask end lunkent vand i en balje.

Vi tilbagelagde de ca. 300 km på et sted mellem 6 og 7 timer. Puh en lang dag!

13. juli

Vi havde en rolig morgen på hotellet i Abancay. Der blev tid til at gå på nettet, få et morgenbad og generelt tage sig god tid.

Da vi havde pakket bilen sammen, gik vi på marked for at købe lidt ind. På vej ud af byen tankede vi diesel. Vi benyttede stoppet til at tømme baggagerummet og få checket kølevæske og tømt luftfilter.

Herfra gik det op og op. Vi rundede toppen omkring 4.000 m oho med udsigt til sneklædte tinder. Nu gik det ned igen på den anden side. Nede i bunden (ca. 1.900 m oho) tog vi en afstikker ad en grusvej ned til en flod. På skiltet stod noget om "varme bade" - det måtte vi se. Det viste sig at være et lille badeanlæg med, ja, varme bade. Det kostede 3 soles pr. mand, så det skulle vi prøve. Jeg kravlede på taget for at finde badetøjet (som ikke var blevet brugt siden Fiji) i aluboksen. Vi faldt i snak med et par australiere, som holdt ved siden af os. De har kørt rundt i verden i 4 år i deres camper. De har været på alle kontinenter (inkl. Antarktis). De er på vej til Cusco, så vi ser dem nok igen på campingpladsen. De havde nogle rigtige gode tips til kort-apps - en ting man jo altid kan bruge :)

Efter badet kørte vi op for at finde et sted at se El Mundial finale. Vi fandt et hostel, som havde tv. Vi fik lov at kigge med sammen med de lokale, som bor på den anden side af vejen. Der var meget stille, folk sad og kiggede, men sagde ikke så meget. Vi spurgte, om vi måtte overnatte på deres p-plads foran hostellet. Det måtte vi gerne.

Efter kampen bestilte vi mad, som tak for at have fået lov at overnatte gratis på deres p-plads. Da vi havde spist, fandt vi Coleman'en frem og kogte kylling til suppe og pålæg de kommende dage. Drengene lå i deres telt på taget og spille FIFA mod hinanden. Tobias var Tyskland og Lasse Argentina. Imens sad Malene og jeg og drak the og kiggede på stjernerne og mælkevejen. Pludselige forsvandt mælkevejen; det var fordi at fuldmånen var stået op. Vi hentede den store kikkert frem og sad og kiggede på månen.

14. juli

Vi kørte afsted mod Cusco uden at have fået morgenmad. Vores plan var at stoppe lidt senere og lave lidt mad; hvilket held! Det viste sig at der var vejarbejde på strækningen. Dette betød at vejen mod Cusco var lukket 3-4 timer af gangen og kun åben i en halv time. Vi ankom til det lukkede stykke omkring en time før den skulle åbne. Altså rigelig tid til at lave en dejlig morgenmad. Langs med køen gik en del entrepenante mennesker og solgte mad og drikke, men vi havde jo vores eget :)

Resten af turen var rigtig flot, og som sædvanligt med højt solskin. Da vi ankom til byen, skulle vi helt ind til Plaza de Armas for at finde hen til campingpladsen. Det var lidt af en interessant oplevelse med ensrettede gader og masser af trafik og stejle stykker. Det lykkedes dog til sidst.

Nu er vi på den eneste campingplads i Cusco (camping er ikke noget peruanerne gør meget i). At det er den eneste plads gør den også til et naturligt samlingssted for overlandere (dvs. folk som rejser over land, typisk i egen bil). Vi mødte australierne igen, men også en masse tyskere, nogle franskmænd, englændere og et chilensk par. Chilenerne har et par børn, som drengene har leget lidt med.

15. juli

Idag var vi rundt i Cusco til fods og se på den flotte arkitektur. Her er mange turister og mange som gerne vil sælge til turisterne. Jeg synes nu ikke, at de er specielt pågående, hvilket jo er rart! :)

Vi mødtes også med Magnus fra kontrolcentralens svigerfar. Han sørger for billetter til Machu Pichu til os og hotelbooking i Aguas Calientes, som er turistbyen ved foden af Machu Pichu.

Vi gik også alpaca-mania og købte trøjer til os drenge og en poncho til Malene; samlet pris 100 soles. (200,- kr)

Vi fandt et godt sted at spise frokost til 6,50 soles pr. mand; suppe + hovedret samt carambolejuice (stjernefrugt).

Cusco

Det er idag 6 måneders dag for den dag, vi forlod huset i Måløv. Vi ville egentlig fejre det lidt, men vores syge maver har nok ikke godt af for meget sukker, så det får vente til d. 20. juli som er 6 måneders dagen for vores afrejse fra Danmark.

Vi går tidligt i seng idag, vi får en lang dag imorgen, hvor turen går til Machu Picchu…eller næsten.

16. - 28. juli

Lasses dagbog opsummerer meget godt hvad der skete i disse dage ;) Jeg fik ikke skrevet så meget dagbog, men vi får da brugt en del tid på at være syge. Det er efterhånden ret frustrerende, og familien har tilsammen nok indtaget et par kilo piller og flere liter medicin. Vi har haft diarré, opkast, feber, urinvejsinfektion, parasitter og salmonella. Velkommen til Sydamerika! Vi håber, at det snart slutter!
Oven i sygdommen, begyndte elektronikken også at fejle; iPhonens batteri gik i smadder (så den stort set kun kunne bruges sammen med en stikkontakt), den ene Kindle (vores elektroniske boglæsere) gik i stykker, opladeren til computeren gik i stykker og kameraet begyndte at opføre sig mærkeligt. Telefonen har fået nyt batteri og nyt liv. Kindlen udestår stadigvæk. Kameraet opfører sig almindeligt igen (7-9-13). Det store problem har været at finde en oplader til computeren: Apple er stærkt repræsenteret i Sydamerika med iphone, men ikke med computere. Sidste nye er at vi måske kan få en lader i La Paz, Bolivia - når vi altså når så langt. Indtil da kan computeren kun lade via cigarettænderen, når bilen kører.

Vi har mødt en marokkansk familie på campingpladsen i Cusco. De rejser jorden rundt i 5 år med deres 3 børn. De sagde, at det nok ikke har været meningen, at vi skulle køre længere lige nu; at det er "skæbnen", som spiller os et puds. Som Malene sagde: hvad enten man tror på det eller ej, kan det hjælpe en med fortsat at tænke positivt.

Et skridt af gangen - så går det nok.... :)