Os og vores tur

Vi trækker stikket ud i et år, huset er solgt og turen går jorden rundt.
Klik på play på kortet for at se hvor turen går hen. Vi tager forbehold for ændringer :)



Vi skal bo i vores bil. Du kan klikke på fanen om bilen for at læse mere om den.
Bilen sendes med skib mellem kontinenterne, imens rejser vi med rygsæk.

Du kan skrive til os på email: Syncronauterne

Hvem er vi?

Hans 

har fået orlov fra sit job som flyveleder i Kastrup. Ud over at køre bilen, og tage billeder, vil han prøve på at fikse bilen hvis den skulle gå i stykker....eller i alt fald prøve, at finde en som kan fikse bilen, hvis den skulle gå i stykker.


Malene

er uddannet lærer, og hun skal undervise drengene i Mors Skole, mens vi er afsted.
Derudover er hun den store logistikker, som konstant sørger for at der ikke bliver spildt plads i bilen.


Lasse

er kommende elev i 5. M (mors klasse). Han kan lide basket og fodbold og at læse bøger.
Ude i verden vil han gerne klatre og snorkle. Vi er også nogen som håber, at han vil lave mad, og vaske op, og vaske tøj, og lave bål, og lave lektier, og lave fis, og....


Tobias

er kommende elev i 2. M (mors klasse). Han kan lide basket, at tegne og nørkle med ting og sager.
Ude i verden vil han gerne snorkle og meditere, opdage verden, blive klogere og blive større.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar