mandag den 30. marts 2015

Uruguay - Sydamerikas Schweitz


Alt var bare så nemt i Uruguay. Stemningen var tilbagelænet. Vejret var for det meste dejligt, strandene var gode og folk var letomgængelige. December måned er ikke helt sæson endnu, og man kan derfor have en del steder helt for sig selv.

Landet er ikke særlig stort (ca. 176.000 km2) og der bor kun ca. 3,3 mio mennesker. Leveomkostningerne er store (sammenlignet med de omkringliggende lande) det betød at vi ligepludselig skulle til at betale priser i nærheden af de danske. Det galdt både for brændstof og mad. Det var lidt af en omvæltning efter Argentina, som pga. de fordelagtige vekslekurser (på det "blå" marked) var meget billigt.



På vejen mod Montevideo var vi et smut forbi den charmerende gamle by Colonia del Sacramento; en havneby ved den store "Sølvflod" som skaber en naturlig grænse mellem Uruguay og Argentina.
Byen har en oprindelig gammel bydel, som består af en del oprindelige bygninger fra dengang byen var portugisisk område.



Vi mødtes med de hollændere vi skulle shippe bil med og tog i samlet folk til shippingkontoret. Vi skulle dele en 40 fods container til Bremerhaven i Tyskland - det var væsentlig billigere end at shippe én bil til Danmark.
Vi blev enige om de mange detaljer, og det endte med at vi havde ca. 10 dage i Uruguay, inden vi skulle være tilbage i Montevideo med bilen.



Vi kørte østpå langs med kysten. På vej ud af Montevideo kørte vi på ramblaen, som snoer sig langs med kysten. På venstre side var byen, på højre side vandet og stranden. Det blev ved kilometer efter kilometer.
Vi havde mange dage ved stranden, hvor vi var ude at bade i kæmpe bølger. Der blev bodysurfet til den store guldmedalje.


Tyrefægterarenaen i udkanten af Colonia, blev 2 år før tyrefægtning blev forbudt i Uruguay. Idag danner den en surreel midte i en meget stor rundkørsel. Der er ingen adgang til arenaen pga. fare for nedstyrtning.

Vi bevægede os stille og roligt langs med kysten og endte til sidst i Brasilien! Vi vidste at grænsebyen var i begge lande, men det var alligevel en overraskelse da vi stod og købte klip-klappere i en butik og de opkrævede brasilianske real i stedet for pesos. Det viste sig at hovedgaden udgjorde grænsen i byen. Den ene side lå i Uruguay (og hed Avenida de Brazil) og den anden side lå i Brasilien (og hed Avenida Uruguay).



Vi fortsatte ind i landet, hvor vi besøgte en fin nationalpark, inden vi fandt tilbage til kysten med de mange lækre strande.
Den sidste dag inden vi skulle aflevere bilen fik vi ryddet op i vores gods, så vi kun skulle rejse med de ting vi skulle bruge. Resten kunne få lov at komme med bilen hjem.

En typisk strandcamping i Uruguay.


Da bilen var kørt i container, overnattede vi et par dage på hostel (måske turens mest slidte - men vi orkede ikke at flytte), inden turen gik tilbage mod Buenos Aires med bus og færge.

Wildcamping sammen med hollænderne, ved en tankstation midt i Montevideo.













Til trods for landets beskedne størrelse, findes man i Uruguay også nødlandingsbaner på landevejen (ligesom vi så det i Australien). 
Strandcamping når det er bedst.



Bilfærgen var gratis, og blev skubbet de ca. 100 m. af jollen på siden af prammen. 
Den mærkeligste bro vi har kørt på. Nok også den som fremkaldte mest køresyge.
Sorteringen inden shippingen er i fuld gang.
Tilfældigt T3-møde i Montevideo.

Leontinen og vores uruguayanske shippingagent.




Juleudstilling i en park i Montevideo.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar