Syncronauterne: Til paradis og ned på jorden igen

Dette kunne være et blogindlæg om: shipping-problemer; om hvordan det føles at stå på en ø-gruppe med langsomt internet, og få at vide at ens bil ikke kan komme med skibet som planlagt, fordi man ikke har en peruansk adresse. Eller den kunne handle om bekymringer om amerikansk indrejsetilladelse,

planlægning af et lynbesøg i L.A. eller hvordan man finder det bedste sted at gå i spansk sprogskole, eller hvor vi skal starte i Sydamerika, inden bilen kommer.

Men det gør det ikke. Vi har selvfølgelig en del af sådan nogle overvejelser. Men på nær den helt reelle bekymring, vedr. bilens shipping, så er det jo egentlig luksus-bekymringer.

(tak til Magnus fra arbejdet, som lod sig vække kl lidt over syv om morgenen, og straks udbrød: "hvis I kan bruge en adresse i Cusco, kan du få en med det samme. Hvis det skal være i Lima, kan jeg have en inden for 1 time!" - Han har boet i Peru, og er peruansk gift)

Nej, som man siger på Fiji: kerekere - tiden og ejendomme er fælles eje. Det er det, som menes med Fiji-tid. Eller sagt på en anden måde: slap af, vi når det nok. Det ligger meget godt i tråd med det motto, som vi har haft fra starten af: et skridt af gangen.

Jeg skriver dette på en lille ø, i en hængekøje i skyggen fra en palme, foran vores bure (strandhytte). Vi slår mave inden vi skal snorkle øen rundt. Lyden der fylder mine ører, er lyden af de små bølger, som slår ind mod kysten. Ind imellem bliver den brudt af en fjern båd, som sejler forbi.

Drengene lavede skole, i hængekøjerne igår, i middagsheden. Da jeg kravlede op i hængekøjen for at hjælpe Tobias, endte det med at jeg fik mig en lur :)

Vest for Viti Levu (som er Fijis hovedø) ligger en perlerække af små øer. De sydligste er Mamanuca-gruppen, ca. 20 øer, med helt fantastiske rev omkring. Øerne fortsætter op i Yasawa-gruppen, som er mere isolerede, og væsentligt større, og mere kuperede. Begge øgrupper er forbundet af en katamaranfærge, som stopper ud for de forskellige øer. Små joller sejler ud fra resortsene og fungerer som en af- og påsætningsbåd, da de fleste øer er for små til at katamaranfærgen kan lægge til.

Et resort kan være mange ting, alle stederne bliver kaldt resorts, men det kan være alt lige fra en sovesal og en spisesal, til et luksushotel med alt man tænke sig.

Resort?

Ud af de 1,3 millioner km2, som Fijis territorie består af, er kun ca. 1,5% over havets overflade. Populært sagt befinder de 80%, af det som er mest interessant at se på, sig under vandet. Mamanuca og Yasawa-grupperne bliver, med deres mange rev og smukke strande, kaldt for Fijis kronjuveler. De er den største attraktion, og de er virkelig et fantastisk syn!

Øen hedder Bounty Island (det er nok ikke dens originale navn), og ligger 35 min fra hovedøen (2. stop i Mamanucaerne med katamaranen). Den er så lille at man kan gå rundt om den på 20-25 min. Vi vil snorkle rundt om den - måske på 1 1/2 time, måske tager det mere.

Vi snorklede igår eftermiddags, ude ved et af øens rev, som ligger 10-20 meter ude fra kysten, afhængig af tidevandet. Det var virkelig smukt, med koraller, søpølser og tropiske fisk (både gule og blå, panserfarvede og tigerstribede, store og små), og Lasse og jeg så også en haj på omkring en meters penge - lidt skræmmende :)

Livskvalitet - med mærker efter en god lang snorkletur :)

Vi glæder os over, at vi ikke nåede Great Barrier Reef i denne omgang, så havde det nok ikke været så spektakulært. Men det er fint. Det er rigtig fint, og dejlig at man ikke skal sejle afsted for at snorkle, man skal bare vandre ud i vandet :)

Vi har 3 nætter her på Bounty Island, inden vi sejler nordpå til en anden ø, og et andet resort. Der skal vi være i 8 nætter.

Efter nogle dejlige dage på Bounty Island, sejlede vi til Nabua Lodge på øen Nacula - som er den næstsidste ø i Yasawa-gruppen. Det var lidt af en omvæltning. Vi vidste, at det ikke kunne være ligeså fantastisk som Bounty Island, alene af en grund: prisen.

Vi skulle være her i 8 dage, så derfor havde vi valgt et billigere sted.

Nacula er meget større end Bounty Island, her er både landsbyer, bjerge og flere resorts. Vi havde læst i Lonely Planet, at vandet var meget "tidal" (dvs. at der var stor forskel på høj- og lavvande), så derfor havde vi godt luret, at stranden nok ikke var lige så god, som den sidste vi var på. Det var den heller ikke, men efter et par dage, fandt vi dog ud af at der var koraller her, som man godt kunne se fisk på. Det kan kun nås ved højvande. Det er ikke så stort, men man kan jo også blive for forvent :)

Skoletid på terassen. Det er også blevet vasketid i zinkbalje.

Mange af dagene har drengene lavet skole om formiddagen. Skemaet har bla. stået på matematik, engelsk, spansk og sydamerikas indianere, deriblandt Perus inkaer. Drengene har også arbejdet sammen om en montage, som kan lyttes til her på siden. Montagen består af lydbidder optaget med en iPhone. Drengene har så skrevet manuskript, og indtalt og redigeret på computeren. Vi synes at resultatet er blevet super flot! Drengene har lovet, at det ikke er sidste gang, at de laver en montage :)

(Hvis man skulle være i tvivl, skal man bare klikke på playikonet, for at afspille radiomontagen)

Tiden herude har vi også brugt på at slappe af, vandre et par ture i begyndelsen af bjergene, svømme og på at snorkle. Vi har været her så længe, at vi har nået at have en slags hverdag herude, eller i alt fald nogle rutiner. De fleste som kommer hertil, er unge mennesker på et ø-hop-pas. Dvs. at de kan sejle, lige så meget de vil mellem øerne, og så har de f. eks. købt overnatninger på 4 eller 5 øer. Det betyder også, at vi efterhånden har set, og talt med en masse forskellige mennesker, fra mange forskellige lande. Meget interessant, men ind imellem også lidt opslidende, når man kan mærke, at man er igang med at stille de samme spørgsmål a lá: hvor har I været, før I kom her, hvor mange øer skal I på, hvor skal i hen bagefter, hvad skal i studere, når I kommer hjem? Når man oven i det begynder, at kunne trinene til velkomst dansen, og velkomstritualerne og talerne uden ad, kan det ind imellem være rart bare at luske ned i vores egen bure - væk fra al virakken :)

Tehus på stranden

De håndvaskede lagner lægges sammen.

Nabua Lodge Resort

Vi har haft en enkelt tur til The Blue Lagoon. Det er den helt ægte fra filmen af samme navn. Turen var inkluderet i vores ophold, ellers er det noget man vælger til. De har her på resortet 4-5 forskellige ture man tage på.

Blue Lagoon var rigtig flot! Stranden var lækker, og lige ude i vandet var der det flotteste rev, med koraller og masser af fisk. Lasse, Tobias og jeg fik øvet os i at dykke med snorkel, ude på ca. 5 meters dybde. En skam man ikke har et undervandskamera der dur. :) Derudover var der også voksen-alenetid med lidt snorkling. Det var rigtig fint. Og så fik vi endelig set Nemo!