mandag den 31. marts 2014

Vi skifter køretøj


Puha. Nu har vi lavet planerne om; vi kører idag fra Alice Springs mod Adelaide, men det bliver ikke i vores egen bil. 
Vi har lært at toppakning hedder head gasket, at mekanikerne i Alice Springs er dyre og har travlt. 
Det lader til at vores toppakning er gået. Heldigvis har Alf i Jamestown sagt at han vil hjælpe, hvis vi kan komme til ham. Det gør vi så :)
Vores dejlige syncro er afleveret til en trucker, som skal køre metalskrot til Adelaide. Det skal han have $500 for - en billig pris i forhold til de $12-1500 vi havde fået oplyst fra anden side. 

torsdag den 27. marts 2014

Trouble in paradise

Nå. Ingen billeder idag - kun lidt tekst.

Vi startede dagen godt. Vi havde sovet på en rasteplads ca. 60 km nord for Alice Springs. Da solen stod op lidt i 7, kom drengene ned og puttede hos os. Det var superhyggeligt.
Efter meget varme dage og varme nætter omkring Uluru, har vi de sidste par dage haft kølige og næsten

onsdag den 26. marts 2014

Coober Pedy

Roadkill på vej til Coober Pedy

Coober Pedy er en mærkelig blanding af levende museum, og stadig aktiv mineby. Byen er mest kendt for sine opalminer, og har igennem tiderne lokket mange forskellige folkeslag til, så der idag bor folk fra 45 forskellige lande. Ca. 80% bor under jorden - det sikrer dem en konstant temepratur på 24 grader året rundt. Jeg forbinder mest byen med Mad Max filmene, og Wim Wenders' Until the End of the World.

torsdag den 20. marts 2014

Den gamle kirke i Jamestown


"I skal bare køre igennem Main Street i Jamestown. Vi bor i udkanten af byen i den anden kirke på venstre hånd." Kørselsvejledningen i telefonen havde været udførlig, og det tog da heller ikke lang tid før vi var det rigtige sted.

torsdag den 13. marts 2014

Gæstfrie South Australia


Om det er fordi de bor for sig selv ude midt mellem Det Indiske Ocean og Stillehavet, eller det er fordi de har spredt sig, så relativt få, over så øde et land, ved jeg ikke; men det australske folk må være noget nær det mest gæstfrie og imødekommende man kan tænke sig.
Vi har tidligere oplevet det i WA, men indtrykket bliver kun forstærket, efterhånden som vi bevæger os ind igennem South Australia (SA).


tirsdag den 4. marts 2014

Vi hilser da, gør vi ikke?


Y 79 står der på det lille grønne skilt i venstre side af vejen, som indikerer at der er 79 km til næste by: Yalata. 
Der er ikke mange ligheder mellem Lille Hareskov og Nullarbor; det er ikke uden grund at Nullarbor betyder "uden træer" - her er stort set ikke et træ i miles omkreds.
En lighed er der dog: man hilser på hinanden. Tag en gå-, cykel- eller løbetur en hverdag i Lille

søndag den 2. marts 2014

Bring your own water


Til trods for adskillige påmindelser og formaninger, lykkedes det os alligevel at komme i tvivl om hvorvidt vi skulle have ekstra vand med over Nullarbor sletten!

Tillad mig at uddybe:
Vi har en 40 liters vandtank under bilen, som vi fylder efter behov. Denne dækker vores behov for drikkevand og forbrugsvand generelt. Vi har indtil videre fyldt op ved besøgscentre, tankstationer og roadhouses. De fleste steder er det gratis, men nogle steder står der opslag om, at donationer til deres vandregning, er påkrævet. Det har indtil videre vist sig ikke at gælde for os, fordi vi har så lille en tank.
Inden vi kørte ud på 1 Eyre highway, for at krydse Nullarbor, forhørte vi os i besøgscentret i Norseman, sidste by inden den lange strækning: kunne man forvente at kunne tanke vand undervejs?
Nej! Lød svaret. Hvis vi spurgte ved et roadhouse ville de helt sikkert blive fornærmede.
Vi fyldte tanken med vand, samt vores 10 liters Ortlieb vandsæk (fra Spejder Sport).
Også vores vasketøjsspand blev fyldt; det  vand skal bruges til at vaske op i. Og, nå ja, så fik vi også lige købt 20x600 ml flasker. Så burde vi have nok vand til krydsningen. :)

Til sidst en smule fakta:
Vejen over Nullarborsletten er 1181 km lang (Norseman i Western Australia til Ceduna i South Australia). Den er asfalteret, og med jævne mellemrum (ca 100-150 km) er der et roadhouse. Her kan man tanke (til priser ca 2,50 kr over normalen), spise, købe bad og overnatning. Det er frygtelig dyrt, så vi overnatter stadig gratis, og laver vores egen mad. 
Pt er vi nået til en 24 timers gratis overnatningsplads lige før Mundrabilla, dvs vi er godt halvvejs på to dage :)

Idag stoppede vi ved et blowhole, hvor en dejlig kølig vind blæste op af et hul i jorden. Det er underjordiske kalkhuler som "trækker vejret" ud og ind i takt med at lufttrykket stiger og falder, idag var trykket åbenbart faldende :)