Gæstfrie South Australia

Om det er fordi de bor for sig selv ude midt mellem Det Indiske Ocean og Stillehavet, eller det er fordi de har spredt sig, så relativt få, over så øde et land, ved jeg ikke; men det australske folk må være noget nær det mest gæstfrie og imødekommende man kan tænke sig.

Vi har tidligere oplevet det i WA, men indtrykket bliver kun forstærket, efterhånden som vi bevæger os ind igennem South Australia (SA).

Måske er det måden vi rejser på, og de steder vi overnatter, som gør at vi bliver mødt som vi gør? Måske er vi bare usandsynligt heldige? Jeg tror det faktisk ikke :)

Det er klart, at det er nemmere at finde sympati fra ligesindede rejsende, men vi finder også denne imødekommenhed hos så mange andre som krydser vores vej; om det så er ekspedienten i butikken, eller synsmanden - så får vi lige en anbefaling eller et brugbart råd med på vejen. 

Efter at have passeret Nullarbor, kom vi igennem Ceduna; en oase med fiskebro (Jetty), grønne parker og højtalere i gaden, som spillede easy listening musik. En omvæltning efter den øde, tørre strækning vi lige havde tilbagelagt.

Ceduna Jetty

Blue Crab

Vi fortsatte videre, til en strand i bugten Streaky Bay, hvor det viste sig at vi kunne campe (på stranden) for $5.

På stranden mødte vi de sødeste mennesker, som bød os velkommen, og inviterede os til at dele en smule af deres liv. 

Der var Dan og Emily, som havde lejet deres hus i Sydney ud, og byttet en stresset hverdag ud med, en knap så stressende hverdag på landevejen. Dan havde arbejdet for et fiskemagasin (et blad), og siden for Australiens førende solbrilleproducent. Emily var uddannet landskabsarkitekt. Deres hverdag var nu, for et år, skiftet ud med en rejse igennem Australien, på udkig efter alternative steder at være, og måske ville de finde deres fremtidige hjem et sted der ude, væk fra stressede, travle Sydney?

Vi blev inviteret på drinks kl 17 - ved deres telt, som var slået op under et af strandens halvtage, med loft af store palmeblade.

Vi blev trakteret med øl og cornfritters (små pandekager med majs i) med en hjemmelavet krabbesalat ovenpå. Dan havde selv fanget Blue Crabs, som smagte fantastisk! 

Vi talte om vores rejse, om deres rejse, og andre australiere stødte til - de talte om australske forskelle (specielt om de forskellige fiskeregler i de forskellige australske stater), og om politik. Det var spændende at blive inviteret ind i samtalen, og at være vidne til hvordan de så på deres land og deres kultur. 

En af de andre inviterede, var Russ. Russ er en stor, men blid mand, et sted i 50'erne. Han bor i sin campingvogn sammen med sin kone. De har i 3 år kørt rundt omkring i hele Australien, boet i deres campingvogn og arbejdet, hvor det lige passede dem. Russ har lavet en masse forskellige ting igennem sit liv, mange forskellige steder i Australien, så han kunne komme med mange gode (og konkrete tips) til vores videre færd. Og så var han bare supergodt selskab.

Vi havde egentlig tænkt os at køre ned på spidsen af Eyre Peninsula til Port Lincoln, som er en af SAs store fiskeribyer. Men vi besluttede os istedet for at spare noget tid op, og køre mod Adelaide i stedet for. 

Jeg havde været i kontakt med min onkel Jon, som sammen med sin kone Hanne, har boet i Adelaide siden 1969. Vi var blevet spurgt om vi ikke havde tid til at komme forbi til en kop kaffe. Dette var senere blevet udvidet til at vi kunne overnatte hos dem. Vi blev hos dem i 4 dage. Og det var så rart, og hyggeligt! Vi blev forkælet med god mad, en rigtig seng og godt selskab.

Jon havde arrangeret at vi skulle interviewes til den danske radio, men han havde også lige sørget for kontakter til både mekaniker og dækmand. Men vigtigst af alt, kom vi også til at møde mine fætre. 

Jon og Hanne har tre børn: Charlotte, Kim og Brian. Desværre gjorde omstændighederne, at vi ikke nåede at møde Charlotte. Men vi mødte de to andre og det var fantastisk. Jeg har mødt Kim én gang, tilbage i 1989, da han som ung mand var i Danmark og Europa et år. Han var et eksotisk indslag fra downunder, og havde medbragt sig en australsk accent og introducerede mig til bandet INXS :) Brian havde jeg aldrig mødt før. 

Kim og Fiona kom forbi sidst på eftermiddagen, og siden stødte Brian og Rebecca til. Det var sjovt at møde dem, efter at have hørt om dem igennem mange år. Det blev til et par timers hyggeligt selskab, og så troede vi egentlig at det var det. Kim og Fiona bor halvanden times kørsel mod syd - altså modsat af vores rute ud af Adelaide. Så der blev nok ikke tid til mere. Vi blev inviteret derned, men vi regnede ikke med at nå det.
Tingene udviklede sig lidt anderledes, vi blev i Adelaide et par dage mere end først forventet. Brian og Rebecca lavede deres planer om, og kom forbi blot for at tilbringe noget tid sammen med os. Det var virkelig hyggeligt. De hjalp os med at skaffe en ny markise (den gamle var blæst af...) og en ny radio. Og Brian hjalp med at få monteret markisen, hvilket var en stor hjælp.

Vi endte med alligevel, at tage turen ned til Kim og Fiona - vi blev belønnet med dejlig lammekølle og hyggeligt selskab (og lækre pandekager til morgenmad).
Kim har selv bygget huset (det er et American Barn=amerikansk lade), og de lever "off the grid" dvs. uden at være koblet på forsyningsnettet. Huset får strøm fra solpaneler, og lagres på 4 store batterier. Det meste af deres elkrævende udstyr som fx. lys og køleskab, kører på 12V. Toilettet er et komposteringsdas, og de får deres vandforsyning fra to regnvandstønder, som bliver fyldt fra taget. Ovn/konfur og vandvarmer kører på gas.
Kim har været kreativ, og systemet er gennemtænkt (og gennemprøvet) - et virkelig specielt hus, med varme og charme! Vi blev helt misundelige! :) Huset ligger ude på landet, omkranset af det skønneste bakkede landskab. Australierne kan godt lide at tale om omveje, som er værd at tage; dette var en af dem!
Det har været en utrolig dejlig pause fra "landevejslivet", at besøge familien i SA - og vi er alle glade for at vi tog denne vej. Om lidt venter "the Red Center" - med Alice Springs og Uluru.... et skridt af gangen.

Det lille grønne vækkeur. Den var ikke bestilt til det, men vi kunne ikke sove fra dens skraberi på taget fra solopgang...

Road train

Drengene skriver landerapport mens Nullarbor suser forbi.

Efter få minutters offroadkørsel igennem klitterne endte vi ved en strand vi havde for os selv. Et dejligt køligt afbræk fra Nullarbors hede.

Bushcooking

Bushcamping

Vores første dækskifte pga. en utæt ventil.

Streaky Bay

En Pink sø. Farven skyldes bakterier og enzymer i søen, pga. afdampning. Den hvide bred er ikke sand men salt.

Store kakaduer i Jon og Hannes forhave.

Billig ventilskifte. Manden ved hjulet var gift med en dansk 2.g'er. Aftalen kom i stand pga. Jon. Pris $15 (75 kr.)

Interview til den danske radio i Adelaide.

Redback spider - en af de mest farlige edderkopper!