Toppakning og topstykke - eller "bare ny motor?

Stopstykket vendt på hovedet. Der var ingen tvivl om at toppakningen var gået, det afslører de hvide prikker (vand) og den rustrøde...nå ja...rustplet.

Optimismen ville ingen ende tage, da sms'en tikkede ind fra Peder, min lokale mekaniker og redningsmand: "Topstykket vil være færdig i dag så nu skal jeg bare finde en pakning".

Lærlingen har vasket og lagt til tørre.

Malene sad ved Peder og Jyttes havebord og skrev tilsynsrapport til kommunen, om drengenes undervisning. Drengene badede i poolen, efter en omgang skole. Jeg havde været igang med at gøre dele fra topstykket rene, efter Peders instrukser. 

Vi havde ellers forventet at der kunne gå op til 2 arbejdsdage før topstykket var færdigt. Der var gået mindre end en! Det lod til at vi endelig begyndte at få lidt medvind.

Nogle vil måske mene, at vi har haft masser af medvind: vi fandt, på trods af den øde beliggenhed for vores nedbrud, en fyr som lånte sin viden, sit værktøj og sin have ud til vores bilproblemer. Vi fandt en road train chauffør, som kunne køre vores bil fra Alice Springs til Adelaide, en afstand som svarer til den fra Italien til Danmark. Vi havde endnu engang kunne overnatte hos Hanne og Jon, og de havde tilfældigvis en god ven (som er mekaniker), som roder med VWer i sin fritid, som kendte Alf og som var villig til at hjælpe os, både med at få bilen det sidste stykke, men vigtigst: med at få bilen på ret køl igen. 

Men, når alt det er sagt og skrevet, så er det frustrerende, at stå uden bil. At have ventet næsten en uge på at få den herned. Vi brød ned D. 27. Marts og vi har stadig ikke fået den på ret køl igen. Oven i det er der også det lille aber dabei, at vi skal flyve ud af landet D. 30. April, og bilen skal være sendt videre inden da. Tik tak tik tak…man kan blive helt stresset ved tanken! :) Og så savner vi at bo i vores bil!

Så det var dejligt, at høre Peders rolige sønderjyske formaninger om, at vi nok skal nå at blive færdige inden da. 

Og så hjalp det også på humøret, med den positive melding om vores topstykke. Lige indtil den næste sms kom senere på eftermiddagen: "Dårlige nyheder topstykket ér revnet"!

Værkstedet har tegnet for at vise hvor revnen er.

Så er gode råd dyre. Den motor vi har er, tilsyneladende, aldrig blevet solgt i Australien. Peder har af samme grund, haft problemer med at finde en toppakning; det bliver nok ikke nemmere at finde et helt topstykke. Vi har allerede ringet lidt rundt idag, uden held. Imorgen ringer vi lidt videre, så må vi se.

Der er et alternativ: Peder har en VW Golf mach 3 stående i sin baghave. Han har oprindeligt hentet den hjem fra Japan, sat den i stand og solgt den igen. For nyligt købte han den tilbage og satte den i stand igen. Den har kørt 160.000 km, og Peder er villig til at sælge os motoren, og flytte den over i vores bil. Motoren ser godt ud (hvad ved jeg om det), lyder godt og er identisk med den vi har i forvejen.

Nu må vi se hvad det ender med...et skridt af gangen. 

Folk fra T3nettet på facebook har været fantastiske med links, tips og gode ideer :)

Problembarnet i Peders værksted.