Yulara, Uluru og Kata Tjuta

The Rock, Ayers Rock, Uluru. Verdens største monolit har mange navne. Den tårner sig pludselig op i landskabet, i sin røde mægtighed, længe før vi er fremme. Vi kører på Lasseter Highway (til Lasses store fornøjelse) mod Yulara, som er den by som ligger lige uden for nationalparken: Uluru and Kata Tjuta National Park.

Uluru betyder mødestedet, og stenen har igennem mange år været netop det; mødested for de lokale Anangu som fik området tilbage fra den australske stat i 1985. De har imidlertid leaset nationalparken tilbage til den australske stat i 99 år. Siden 1985 har anangufolket samarbejdet med parkledelsen om driften af området.

Mount Connor - ofte af tourister forvekslet med Uluru, når den pludselig dukker op i bushen. Vi var ingen undtagelse ;)

Vi finder hurtigt ud af at der ingen muligheder for at gratis campere er, med mindre vi kører næsten en time tilbage af Lasseter Highway. Man må ikke campere inde i nationalparken som er helligt område, og overvåges af rangere. Til vores store glæde viser det sig at campingpladsen kun er marginalt dyrere end den vi sov på i Esperance i WA, og her er til gengæld swimmingpool, og gode faciliteter. Vi køber en nat, forlænger siden til to nætter, får at vide at de kører kampagne og at vi kan få tredje nat gratis. Det tager vi imod.

Første aften kører vi ud og går lidt omkring Uluru, som er kæmpestor og indhegnet. Flere steder må man ikke gå helt hen til den, nogle steder må man ikke tage billeder, og den virker i det hele taget meget indhegnet. Men den er stadig flot og imponerende. Vi kører ind på sunset-view området lige tids nok til at se solen farve stenen og give den en helt speciel glød. Vi sidder på taget af bilen, og næsten fri fra de allestedsnærværende fluer.

Dagen efter skal vi tidligt afsted; vi skal på gåtur i Valley of the Winds ved Kata Tjuta.

Morgenmaden bestod af tykke pandekager med honning eller sukker. Vi bager dem på den gratis gasgrill i campingpladsens udekøkken. Opskriften er Kims kæreste Fionas; hun diskede op med dem til morgenmad, da vi havde sovet hos dem. Honningen er også fra Fiona og Kim: vi fik en flaske med da vi kørte derfra. De havde haft besøg af en honningavler, som havde medbragt sine mange bier til deres grund. Han var ude efter de eucalyptustræer som de havde stående. Til gengæld, for lån af træer (de havde mange bier flyvende i flere måneder), fik de 20 liter honning, med en helt speciel smag. Vi fik en flaske i afskedsgave af dem :)

Kata Tjuta betyder de mange hoveder, og klipperne ligner faktisk hoveder, hvis man ser dem fra den rigtige vinkel. I modsætning til Uluru er her ingen hegn. Ingen formaninger om hvad man helst ikke må. Stedet er helligt, men Anangu opfordrer til, at man går i området.

Vi tager to ture, en længere (ca. 3 timer) og om eftermiddagen, en kortere tur på ca. 1 time. Den første tur skal være påbegyndt inden kl. 11 pga. varmen. I de dage, vi er i parken, er temperaturen på 37 grader, så det gælder om, at have masser af vand med. Vi holder en siesta i bilen, da det er allermest varmt.

Frokosthvil inden næste tur i Kata Tjuta.

Denne sommer har været meget præget af fluer, det har åbenbart været et helt usædvanligt flueår.

Vi er glade for at vi nåede til Uluru og Kata Tjuta. Vi besteg ikke Uluru. Anangu vil helst ikke have at man gør det. Varmen gjorde også, at bestigning blev lukket kl. 8 om morgenen. Vinden, gjorde også sit til at forhindre bestigning. Men det er også ligemeget, vi fik set den smukke sten, i det bedste lys :)

Fionas pandekager

• 1 cup selvhævende mel
• 1 cup mælk
• 1 æg
• lidt salt

Ingredienserne røres sammen (vi bruger fuldkornsmel), og kommes på en pande (eller grill) i passende klatter - de skal være tykke, som amerikanske pandekager. Når oversiden er "størknet" vendes pandekagen, og bages færdig.

Serveres med sirup eller dejlig australsk eucalyptushonning ;)