Vulkanernes land

Efter vi forlader Santiago, kører vi mod forskellige nationalparker i Chile. Det virker, som om hver gang der er en vulkan, så er der en nationalpark uden om.

Parkerne er meget forskellige. Den første, vi kommer til, har en et monument over en meget trist tragedie.

Men inden vi når så langt, overnatter vi på en campingplads, som har en pool, og vi bader alle 4. Dagen efter sover vi på en campingplads, som knap er åbnet. Det er kun forår, og det lader ikke til at være sæson.

Drengene har en helt speciel oplevelse, da de bliver inviteret til at bade i det iskolde vand, som bliver fyldt i den kæmpe pool. Da de først er kommet sig over kuldechokket, har de en fest.

Vi ankommer til nationalparken Laguna del Laja, som har en keglevulkan midt i parken. Vi kører igennem nationalparken på en ok grusvej. Midt i parken står et monument til minde om tragedien, som skete i 18. maj 2005. Den dag blev der afholdt en militærmarch, som endte med at koste 44 unge rekrutter og en officer livet.

De blev fanget af en voldsom snestorm. Majoren, som havde befalet at gennemføre den planlagte march, var ellers blevet advaret det dårlige vejr og bedt om at aflyse. Han valgte alligevel at gennemføre den. Dvs. han blev selv på kasernen. Han blev senere dømt for episoden og fængslet.

Ud over monumentet finder man rundt omkring i landskabet kors og mindeplader, hvor man fandt de døde. Det er meget gribende at bevæge sig rundt i.
Vi kan se på mindepladerne, at de fleste kun blev 19 år.

Vi betaler et symbolsk beløb i entre og wildcamper ved søen. Campingpladsen har endnu ikke åbent, så det er godt, at vi har vores egne forsyninger med.

Inden vi går i seng, sidder vi alle 4 ved søen, op ad de sorte vulkanklipper, der stadig er solvarme, og ser stjernerne komme frem. Vi ser satelitter ræse forbi på stjernehimlen. Vi ser hvad, vi tror er rumstationen, flere stjerneskud og et glimt, som nok er en supernova, der eksploderer.

Dagen efter tager vi på vandretur op i bjergene. Det bliver til 12 km med ca. 1.000 højdemeter. Vi er afsted i 6 1/2 time. Vi vandrer opad og opad, når en slette, hvorefter det igen går opad.

Vi får øje på en kondor, som cirkler lavt over den top, vi er på. Det er vildt fascinerende, den er på et tidspunkt meget tæt på, og den er kæmpestor.

Senere på turen krydser vi en størknet lavaflod, inden vi når den sidste slette.

Det lykkes os at komme på den forkerte side af en elv. Vi har svært ved at finde et sted at krydse. Vi gider ikke gå hele vejen tilbage. Til sidst lykkes det at smide nogle sten på et smalt sted, og vi kommer over på den rigtige side.

Malene og Tobias vælger at holde en lang frokostpause og hvile benene, mens Lasse og jeg begiver os afsted for at se vandfaldene på klippesiden tæt på.

Da vi kommer tilbage til elven, mødes vi med Malene og Tobias, og vi følges alle 4 hjem. Det var en rigtig fin tur, men også længere end vi havde regnet med.

Vi overnatter samme sted som natten før.

Vi fortsætter mod næste nationalpark, hvor planen er at køre igennem den ene og tage på nogle ture i den næste. Da vi kommer til den første nationalpark, er det ved at være spisetid.

Vi ved, at der er en campingplads lidt inde i parken. Vi får dog ikke lov at komme ind, fordi der er for meget sne. "Jamen vi har 4-hjulstræk" prøver Malene, hvortil rangeren svarer: "Ja, men i har brug for en bulldozer for at komme igennem!" Det viser sig, at der er også er væltede træer, som spærrer vejen.

Vi overnatter i stedet lige uden for parken og kører næste dag tilbage og igennem et andet sted.

Vi ankommer til nationalparken ved Villarrica, og her er koldt. Parken er lidt oppe på bjerget, og det sner lidt længere oppe. Vi må ikke overnatte inde i parken, fordi vulkanen er aktiv. Ved vores lejrplads regner det. Heldigvis får vi lov at spise morgenmad i parkrangernes arbejdsskur, i tørvejr.

Vi kører videre til næste nationalpark Aguas Calientes. Her har vi to overnatninger på en campingplads, som er lukket. Vi får lov at overnatte der mod betaling. Her er el, vand og varmt bad. Det regner dog også det meste af tiden.

Vi befinder os i en tempereret regnskov, men det føles som en meget kold regnskov, det skiftevis regner, hagler og sner! På den anden aften fejrer vi vores kobberbryllup i bilen. Vi får bøf og den dyre rødvin fra Mendoza, til dessert er der kage. Drengene gør et stort nummer ud af det, så man bliver helt rørt!

Vi er på nogle flotte (våde) ture rundt i parken.

Lige inden vi forlader Chile, når vi et andet sted i parken, som er ret stor. Her er vandfald i massevis. Vi er de eneste på campingpladsen. Vi har en enkelt overnatning og går et par ture til forskellige fine vandfald i parken.

Efter 7 dages tour-de-chambre i nogle af Chiles mange flotte nationalparker, kører vi over et snefyldt bjergpas tilbage til Argentina. Chiao Chile!