fredag den 27. juni 2014

Fingeraftryk, hjemmekontor og en ordentlig bunke gæstfrihed.


Her er Jorge. Jorge er vores shippingagent, han bor i Callao sammen med sin mor, sin søster og hendes mand og familiens hund. De bor i en 3-værelses lejlighed. 
Og hvordan ved jeg så det? Det ved jeg fordi, vi blev inviteret ind i deres hjem. 

APM terminalerne - selv om stjernen ikke er at se, er det en Maersk-havn.

Vi mødtes med Jorge ved APM terminalen (A.P.Møller terminalen) i Callao havn i morges kl. 8.30. Planen var, at vi skulle på toldkontoret og have vores bil frigivet. Det blev hurtigt til en tur i bureaukratikarusellen - og ja, det var lige til, at blive rundtosset over. Vi blev sendt fra den ene luge til den anden. Fra den ene bygning til den anden. Den gode nyhed var, at bilen ikke var noget problem. Den dårlige at vores ting inde i bilen var et kæmpe problem. Hvad nu hvis vi lige fandt på at sælge en 4 år gammel Ipod Nano, mens vi var i landet? Det skal der jo betales told af. 
Vi endte til sidst med at tale med en kvinde, som havde styr på, hvad hun talte om, det var, da vi kom til lugen på 1. salen for 3. gang. Kvinden kom med meget præcise instruktioner om, hvad vi skulle gøre, for at få gang i processen. Vildt at man ikke kunne, få det at vide med det samme. Tåbeligt at man skulle løbe i vildrede mellem lugerne!

Luz diskede op med kage, mandariner, lyserøde bananer og saft.  I fjernsynet kunne vi se Ghana og Portugal i El Mundial Dosmille y catorze :)

Det vi skulle have styr på var åbenbart kopierne af vores dokumenter. I Danmark er vi vant til at komme med originalerne, og hvis myndigheder skal bruge kopier, jamen så tager de en kopi.
I Peru skal man selv komme med kopierne. Dem får man lavet ude i byen hos en kopibiks. Derefter skal de stemples og valideres af en Notario.


Jeg har endelig fået svar på noget, som har undret mig længe: hvorfor holder peruanerne så mærkeligt på deres telefoner, og hvorfor har de så ofte slået medhør til? Svaret er: Nextel. Nextel er et mobilselskab som ud over almindelig mobiltelefoni, tilbyder PTT (Push-To-Talk). Det er i princippet ligesom en walkie-talkie bare på mobiltelefon. Man ringer op til den man skal tale med (nummeret består af tal og stjerner f. eks. 11*222*3333) og så taler den ene ved at trykke på en knap, mens den anden lytter. Fordelene er at det er hurtigt og frem for alt: gratis. I modsætning til en almindelig walkie talkie bruger man mobilnettet, og man kan derfor være i hver sin ende af byen, eller for den sags skyld i hver sin ende af landet .

Det var på dette tidspunkt i processen, vi blev inviteret hjem til Jorge og hans familie. Jorges mor Luz bød på frugt og kage, imens Jorge skrev en juridisk deklaration, og jeg overførte billeder af vores bils inventar. Senere mens Jorge og jeg var afsted igen, og hans mor var taget på arbejde, fik Malene instrukser om at varme noget mad, som Luz havde lavet. Det er en helt fantastisk gæstfrihed, vi bliver mødt med. Så skidt være med, at vi ikke kan få vores bil udleveret ;)

Hos El Notario skriver man på skrivemaskine og har mange stempler. Glem alt om køkultur; bare fordi du er ved at blive betjent, kan andre sagtens lige komme med deres spørgsmål, og sager der skal kigges på.

Imens Malene og drengene var alene i lejligheden sammen med Zorro den sorte hund, lød der pludselig en raslen fra låsen; det var søsteren, som kom hjem. Hun vidste ikke, at de var der, og Malene vidste ikke, at hun kom. Det gik nu meget fint, og hun var rigtig sød (lige som resten af familien).

Malene er ved at gøre klar til at varme mig noget mad i Luz' køkken.
Da vi havde fået stemplet kopierne, viste det sig, at vi skulle vente en time på, at få dem udleveret igen. Dokumenterne skulle scannes og opbevares digitalt. Da Jorge og jeg endelig fik afleveret dokumenterne, var klokken over 15.
Næste trin bliver imorgen, hvor vi skal hente en embedsmand hos toldvæsenet og sammen med ham, køre ud til lageret for at han kan inspicere vores "indbo". Hvis vi er heldige, kan vi få bilen imorgen eftermiddag. Jeg tror, vi skal være meget heldige... Meeen: et skridt af gangen!


En underskrift er bare ikke lige så god, som når man har et fingeraftryk ved siden af. Lige som når man skal have et mobilabonnement.

4 kommentarer:

  1. Krydser fingre for at bilen snart er fri!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det! Det er der sandelig også brug for ;)

      Slet
  2. sejt med fingeraftrykket.
    Mvh. Henriette
    http://billigt-bredbaand.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henriette
      Ja - det var vældig fjollet faktisk ;)

      Mvh
      Hans

      Slet