søndag den 29. juni 2014

Succes selv om det holdt hårdt!


Det lykkedes endelig idag at få bilen ud fra lagerbygningen. Skønheden står her parkeret foran vores hostel i Miraflores. Eftermiddagen er gået med at pakke ud, pakke om og gøre den ren. 

Det var en lang dag med tovtrækkeri, frustration og til sidst en form for forløsning. Drengene var glade, men vi voksne havde lidt svært ved at ryste den trælse følelse af os. Det var især chefen fra kontoret, som åbenbarede sig som en ren heks, som satte det hele på spidsen. Den stakkels unge fyr fra igår blev fanget som en lus mellem to negle, man kan godt sidde og have lidt ondt af ham, selv om han også bidrog med sine fejl og brudte løfter. 
Da vi kom til hostellet, blev vi mødt af Alberto, som er den lidt stille altmuligmand her på stedet. Han bød på øl, han havde nemlig været så bekymret hele dagen. Specielt efter han havde set, hvilken ung fyr vi havde til at hjælpe os. Han (Alberto) havde været bange for, at de skulle tage os ved næsen. Hans glæde over at se vores bil, gjorde at vi kunne ryste noget af den trælse følelse af os og glæde os over, at vi nu har den igen!

Køreturen igennem Limas sindssyge trafik gik lettere end ventet. Det er sikkert den sidste måneds akklimatisering, som har hjulpet! :)

Et skridt af gangen så går det nok!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar