Fijitid

Regnen siler ned. Virkelig siler ned. Det har regnet siden vi ankom. Vandet står i flere cm "floder" i gaderne. Vi sidder i en mørk og aflåst taxi, klokken er lidt over ni. Forruderne står lidt på klem, men det forhindrer ikke bilens ruder i at dugge til. Vores chauffør er gået, og uden for på hjørnet, står 4-5 mistænksomme personer. De står i mørket, ved den pengeautomat, hvor jeg lige har hævet 500 Fijidollar. Og nu har chaufføren låst os inde.

Da vi ankom til Nadi Lufthavn på Fijis hovedø, Viti Levu ved halv otte-tiden om aftenen, blev vi mødt af tre syngende mænd i skørter, blomstrede skjorter, to med guitar og en med ukulele. De sang traditionelle fijianske sange, som bedst kan beskrives som "stillehavsagtige" (dvs. lidt lige som hawaii-musik - og så alligevel ikke). Da vi steg ud flyet, hørte vi regnen, og da vi kom ud i den overdækkede gang, som forbandt fingeren ud til flyet med terminalen, kunne vi se og lugte de store dråber. Fugtigheden hang tungt i den varme luft.

Mens de tre mænd sang og spillede, fandt vi vores kø til immigrationskontrollen. Den var lang! Efter hvad der føltes som næsten en time, kom vi endelig igennem. Da vi efterfølgende skulle igennem tolden med vores kufferter, skulle de gennemlyses. En smilende mand stod og løftede bagagen op på båndet, mens en anden smilende mand, løftede den over på vores bagagevogne igen.

Da vi bevægede os ud til taxaerne, nåede jeg lige at tænke, om vi nu skulle igennem "taxacirkuset" igen. Vi havde prøvet det i Thailand og Malaysia, hvordan at der var nogle chauffører, som prøvede "angrib-hurtigt"-strategien, for at lokke os til at købe en for dyr tur, midt i forvirringen.

En smule forvirrende var det også her på Fiji. Pludselig stod der en mand foran os, måske en taxachauffør (?), og spurgte hvor vi skulle hen. Drengene havde fået lov at køre hver sin baggagevogn, og de var stoppet med dem lige uden for glasdørene. Der blev presset bagfra, da flere kom til, med deres baggagevogne. Vi besluttede, at manden måtte være chauffør, og at hans bil var en taxi, og han gik igang med, at læsse vores baggage i bilen, i den silende regn.

Maj måned er starten på den tørre sæson på Fiji, som strækker sig helt til oktober. Så det er måske lidt for meget at forlange at regnen skulle være holdt op d. 30. april :) Til gengæld falder temperaturen i den tørre perioden en smule, max. 30 grader om dagen og 20 om natten, mod et par grader varmere i den våde periode. Ret tropisk kan man roligt sige.

Taxachaufføren taler om at det kun skal regne et par dage, så bliver det godt igen. Vi er bare lidt fascinerede, og får endelig set, hvorfor der er så høje kantsten i tropiske byer.

Jeg spørger chaufføren om han tager kreditkort. Det gør han ikke, kun kontanter. Men vi kan stoppe ved en ATM (pengeautomat) undervejs. Det gør vi så. Og det er der vi holder nu. Da jeg har hævet pengene, og sat mig ind i bilen igen, spørger chaufføren om det er ok, at han lige smutter ind på apoteket. Det vil kun tage 2 minutter, og de vil have lukket når han kommer tilbage, efter turen med os. Vi kigger på hinanden, og bliver enige om at det er ok. Men hvad med taxameteret, spørger jeg. Det gør ikke noget, siger han,  "No waiting charge", hvorefter han slukker taxameteret, stiger ud af bilen og låser den mens han løber rundt om hjørnet i regnen.

Vi sidder og venter i mere end 2 minutter, måske 5 minutter, men det føles som længere tid. Ungerne er sultne, vi er alle trætte, og vi når lige at fortryde at have sagt ja, da chaufføren kommer løbende tilbage i regnen. Vi kører videre, og små tanker som var begyndt at forme sig, om bondefangeri, sværdsælgere (et typisk fijiansk trick, hvor en mand med et sværd, sidder og spørger interesseret til hvad man hedder og hvor man kommer fra, alt imens han indgraverer det i et sværd, man så er tvunget til at købe), røveri og det der er værre, bliver gjort til skamme.

Vi kommer af med 12 Fijidollar for turen - eller ca. kr. 35 - og får til gengæld en forsmag på Fijitid: vi når det nok.