lørdag den 24. maj 2014

Flyttedage i LA


Vores lejebil har alt det som Syncroen ikke har: aircon, fartpilot, lædersæder, ipodstik, automatgear. Men den har ikke Syncroens charme! :) Til gengæld er det ligesom at komme hjem, at sætte sig i en lejebil i USA. Selv om byen er stor, og specielt motorvejene er temmelig vilde til tider med udfletning
til højre og til venstre, og fast-tracks og pendlerbaner, så er det nemt at køre her - især i sådan en ny bil. Det kunne nu være fedt at køre rundt i Syncroen her også, men det må blive en anden gang.


Jeg kunne godt have ønsket mig, at vi havde haft bedre styr på vores indkvartering. Vi endte i går i den sydlige del af byen, et helt andet sted end vi havde booket.
Vi startede med at tage ud i lufthavnen for at hente en lejebil. Efter at have ventet i kø i meget lang tid blev det endelig vores tur. Manden ved skranken skulle selvfølgelig prøve at sælge os noget ekstra forsikring. Det bed vi ikke på. Da han var færdig med det, skulle han lige vise et billede af, hvor lille en bil vi havde valgt: economy - det er en meget lille bil sagde han. Der kan kun være to kufferter i. Ja - det vidste vi godt. Endelig kunne vi komme ud til bilen; da vi kom til bås 834 viste det sig, at bilen selvfølgelig ikke var en lille bitte Yaris eller noget i den stil. :) vi havde ingen problemer med at få vores 2 rygsække og 2 store tasker i bagagerummet.


Vi havde fundet et billigt sted i South Central på booking.com - som så siden viste sig kun at have en dobbeltseng, og at det var meningen, at vi skulle sove fire mand i én seng. Not! Manden var nu meget flink og hjalp os med at få annulleret hos booking.com så vi ikke skulle betale for overnatningen. Men nu stod vi så der uden noget værelse og uden frokost i maven.

Hvad man ikke må på et motel i et slemt kvarter
Hvad man ikke må på et motel i et pænt kvarter
Vi kørte på den nærmeste McDonalds (fri wifi) for at spise og booke nyt sted. Det var meget ghettoagtigt, og måske er det egentlig ok, at vi ikke endte med at skulle sove i kvarteret; når folk sidder ved siden af ens bil og ryger joints i fuld offentlighed ved højlys dag, eller den eneste bås på toilettet er optaget af en mand, som højlydt snorker (man kunne se hans skosåler stikke ud under døren), så ved man, at det nok ikke er det mest sikre kvarter at befinde sig i efter mørkets frembrud.



Idag er har vi været på California Science Museum sammen med rundt regnet 1000 larmende børn. Museet er gratis og ellers rigtig fint, med interaktive udstillinger, som børnene kunne dimse med. Men, der var rigtig mange skoleklasser i bygningen på samme tid, og det gik ikke stille af sig. Så fik vi oplevet den del af USA, som handler om børn på tur. Det behøver vi ikke opleve igen ;)


På vej til vores nye sted nord for byen, kørte vi forbi Santa Monica, og gik ud på Santa Monica Pier. Det er et ret besøgt sted, og et must see (ifølge guidebøgerne). Det var også meget fint, og vejret var super flot. Der er en forlystelsespark på molen - som er ret kendt. Det fungerer ligesom Bakken nord for København - man kan købe billetter og turpas.






Vi blev drillet lidt af GPS'en, da vi skulle køre videre til vores hotel. Den førte os hen til South Sepulveda Boulevard, ca. 30 km syd for dén Sepulveda Boulevard vi skulle til! SÅ har vi også prøvet det! Man kan nok ikke forlange mere for en gps-app til kr. 0...

Fødselsdagspizza - samme sted som på Lasses 2. fødselsdag.


Tobias' første 9 årsdag.
Fødselsdagsmorgenmad
Fødselsdagsmorgenmad
Skype med mormor på Tobias' fødselsdag
Myldretid
På motel
Når man kører i bus og tog i LA, skal man fylde kredit på et plastikkort. Har man ikke et kort, skal man købe et for $1. Vi var heldige at få 3 gratis af en mand, som stod ved automaten ved siden af. :)
Standard motelværelse med mikrobølgeovn og køleskab, samt et lille bord at spise ved.
Man skal huske at tippe stuepigen.
Det kan nok være svært at vælge sundt, hvis man ikke er god til at lave mad, og ikke har så mange penge: 10 pakker "mad" for $10. Det er kr. 5,50 for et måltid. (Dining-By-The-Dollar)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar