Hollywood, CA

En geocachingtur (skattejagt med gps) førte os op og ned af walk of fame, for til sidst at ende ved denne udsigt.

Vi er nok ikke de første, som har gjort det. Vi bliver nok heller ikke de sidste; Los Angeles er en kæmpe by, som er let at undervurdere størrelsen af. 

I virkeligheden er LA ikke én by, men 88 byer som er vokset sammen. Byen bliver ofte omtalt som det 21. århundredes by, idet at den ikke har et naturligt centrum, ligesom ældre storbyer har. Den er en rigtig bilby - ingen går i LA! I alt fald ikke særlig langt.

Vi havde snakket om, at vi skulle leje en billig bil i et par dage, inden vi kom hertil,  og det ender det såmænd også med, at vi gør.

De første dage er gået med at omstille os fra Fiji-tid til LA-tid, i mere end en forstand. Det er nu meget velkendt, det hele, fra sidst vi var i USA. Men man kan godt mærke, at det er en storby, vi er landet i. Det er et helt andet tempo end i Nadi på Fiji :)

Hollywood Boulevard

Det startede ellers, som det plejer, når vi kommer til et nyt sted: taxa-cirkus. Det var dog på en ny måde denne gang. Der var ingen, som prøvede på at hustle os. Derimod var der en officiel taxa-prajer, som ikke skulle have penge, men faktisk var ansat til at skaffe taxaer - meget praktisk. :)

Jeg gav taxachaufføren et print af vores hotelreservation og forventede så en hurtig afgang til Hollywood. Men, GPSen kunne ikke finde adressen. Chaufføren tastede videre, men opgav til sidst sin Garmin, og prøvede i stedet sin iPhone…det tog lidt tid. Alt imens kørte taxaen stille og roligt afsted, og der måtte et par hårde opbremsninger til, for at vi ikke kørte ind i en bus, som drejede ind på vejen foran os. Delt opmærksomhed var ikke lige taxachafførens stærke side. Da han endelig fandt adressen, begyndte han at spørge os, om vi helst ville køre ad den ene eller den anden freeway! Hmm…godt spørgsmål! Vi var lige landet, og var i byen for første gang. Malene fik sagt: den billigste vej.

Helikopterne kredser konstant over byen. Lyden fra dem ligger som en kostant summen, når ikke de lige flyver hen over en. Det er politiet og tv-helikoptere, og det virker som om, der er del af dem. 

Der er også mange specielle typer, særlinge, ludere og lommetyve. Det er som om at de typer man møder i de fleste andre store byer, lige har fået en ekstra tand her, lige 10% ekstra. Det er meget pudsigt.

Uden for hotellet, som i øvrigt er meget fint til prisen og dejlig rent, står en fyr i joggingsæt, og ligner en dealer. Han står der det meste af dagen, og lister væk sammen med de folk som kommer og "besøger" ham. Der er de sædvanlige hjemløse, som sover på fortovet. Excentrikere af forskellig slags; bøsser med små hunde i pink trøje og med matchende pelsbelagt pink hundesnor, kvinder nærmest kun i undertøj. Og så er der touristerne, som kommer i mange forskellige slags, inklusive os selv, i så "teknisk outdoor-tøj" at det ikke overraskede receptionisten, at vi ikke kom i bil. Han hedder Manuel.

Ventetid er læsetid

Ventetid er læsetid - også for voksne

Vi troede at vi havde fundet en "billig" lejlighed i Downtown LA på AirBnB (en hjemmeside hvor private kan leje deres bolig ud), men den viste sig at være optaget. En anden lejlighed som vi fandt i stedet for, fik vi ikke svar på. Det lader til, at vi måske var lidt for sent ude. Vi overvejede, at blive på hotellet i Hollywood, men alt er booket i den kommende weekend, fordi det er lang weekend med "Memorial Day" (officiel helligdag, hvor man minder de mænd og kvinder, som er faldet i tjeneste for USA) på mandag .

Mexi-vaskeri. Alle taler spansk i vores kvarter - nogle taler også engelsk.

Vores rejsetørresnor er blevet brugt flittigt. Det tekniske tøj - dvs. kunststof - tørrer på nogle timer.

Der gik detektivarbejde i den. Mest fordi vi ikke vil betale mere end nødvendigt. Som så tit og ofte på denne lange tur, handler det i høj grad om at få pengene til at strække. Vi fandt en camper som skulle køres fra LA til San Francisco (SF). Det er en 6 1/2 timers køretur, men man ville få 3 dage til det. Vi fandt også en billig bus tilbage til LA, hvorfra vi skal flyve. Men det viste sig, at vi igen var lidt for sent ude, så vi ville kun have 2 dage til at køre til SF. Det gad vi alligevel ikke, så det endte med at vi fandt et meget billigt hotel i den sydlige del af Central LA. Det er på det tidspunkt, at vi lejer bil fra.

De sidste par dage har også været fyldt med mailkorrespondance og telefonsamtaler til Peru, for at arrangere sprogskole, homestay og praktiske ting angående modtagelsen af bilen. 

Særlingene er også at finde foran Grauman's Chinese Theatre - som er en af de berømte biografer, hvor man ser de store stjerner på den røde løber gå til premiere. Det er også her, man kan få taget billede sammen med sin yndlingssuperhelt, hvis man betaler for det. Læg dertil et par knap så kendte figurer som fx. Mr. Clean (fra en rengøringsreklame) og dommedagsprofeten (til højre i billedet sammen med Darth Vader) - så har man en ide om, hvilke nogle typer det er.

Vi kigger selvfølgelig også på stjerner og fejrer fødselsdage. Den næste er imorgen: Tobias bliver 9, og måske også dagen efter. Det har han jo ønsket sig :)

Blake Carrington - den første stjerne vi fandt

Dining-by-the-dollar: når vi er uden vores eget køkken, og kun har en mikroovn til rådighed, er der ikke så mange muligheder tilbage: instant nudler af forskellige slags og toast. Palæo - tror jeg ikke. Men det bringer os i øjenhøjde med de folk vi omgås, hvad enten det er særlinge, backpackere eller almindelige fattige fijianere.

Hollywood and Highland Center

Malene står i Paul Newmans fodspor

Stjernerne har efterladt autografer i cementen foran Graumans Chinese Theater

Spiderman våger over byen, og prøver at spotte de næste glade tourister, som gerne vil fotograferes med ham.

Hjemløs