"Red tape" eller bare unødvendigt bureakrati

Vi var i fuld gang med at få kørt bilen i container, da vores forsikringsselskab ringede. Beskeden var klar: "Vi kan ikke forsikre jeres bil, mens I er bortrejst. Vi kan heller ikke forsikre jeres indbo, som skal opmagasineres." Det bedste foreslag de kunne give os var: spørg om der er andre som vil!

Hans havde taget kontakt til forsikringsselskabet for over et halvt år siden. Dengang var det ikke noget problem, men for blot 2 måneder siden, havde selskabet ændret deres interne procedurer.
Derfor startede 3 dages intens jagt på forsikringer.

Det kræver vist en kort forklaring:

1. Vi skal være bortrejst i lige knap et år. Hvis man rejser ud af landet mere end 6 måneder, skal man melde udrejse til CPR-registret.
2. Vores bil skal rejse på et Carnet de Passages (et bilpas), som kræver at vi beholder de danske plader på.
3. Vores indbo skal opmagasineres i et lagerhotel.

Det viste sig nærmest umuligt at forsikre sit indbo og sit køretøj, når man har tænkt sig at melde udrejse fra landet. De fleste selskaber svarede venligt, men bestemt, at de ikke kunne påtage sig opgaven. Og det til trods for at bilforsikringen (lovpligtig ansvarsforsikring) mest kan beskrives som en sikker forretning for dem: forsikringen gælder kun inden for EU/EØS-landene, vi skal køre alle mulige andre steder end i EU/EØS. Vi ved at vi skal tegne lovpligtig ansvar, lokalt i de lande vi skal køre i.

Den danske forsikring tjener ene og alene det formål, at kunne beholde nummerpladerne på.

Præmien for det mest arrogante svar, tilfaldt Topdanmark, som kunne meddele, at det da var noget de sagtens kunne tilbyde...hvis det altså havde været sådan, at vi i forvejen havde været kunder hos dem. Det er vi ikke, og de skal nok heller ikke forvente at vi bliver det ;)

Stort set alle steder er vi blevet mødt med sympati og interesse for vores projekt, men altså ingen velvilje til at forsikre os.

Frustrationen begyndte at tage til. Der var nu gået flere døgn uden afklaring, og bilen var jo allerede på vej af sted.

Gennembruddet kom da Hans tog kontakt til Forsikring og Pension, som er brancheorganisationen for...nå ja...forsikring og pension. Der var igen stor sympati for projektet, men der var også en klar holding, og faglig vurdering af, at der ikke burde være nogen problemer i at blive forsikret.

Med eksperternes udtaltelser, og muligheden for at henvise til dem i baghånden, kunne Hans nu gøre et sidste forsøg på at skaffe forsikring.

Det lykkedes! Fredag eftermiddag lidt over kl. 16, faldt der tilsagn fra Tryg om, at de godt kunne tilbyde at forsikre både bil og indbo.

Det er nok egentlig ikke så meget kontakten til brancheorganisationen, som det at de lige skulle vende de særlige forhold et par gange, som gjorde udslaget. Tryg oplyste, at det ikke lige var noget de havde prøvet så tit: en hel familie som flytter ud i et år, uden bopæl, hverken i udlandet eller i Danmark.

Når det bliver fremlagt på den måde, bliver man sgu også selv lidt skræmt! :D

Rådet til andre må være: insister! Gå videre til brancheorganisationen hvis det skal være. Bed om at tale med en som er specialist. De som tager telefonerne hos forsikringsselskaberne, ved som oftest ikke særligt meget om hvad de kan tilbyde "anderledes" kunder, og det er ikke sikkert at de selv foreslår at stille dig videre, til nogen som ved det.

Måske var det et varsel om, hvilke udfordringer der er i vente? Så er den gode nyhed, at det lykkedes, relativt hurtigt, og at vi har maasser af tid, når først vi er kommet afsted. Måske.