mandag den 2. december 2013

Aluboks - indkøb og montering 1. trin

Vi har fundet en alukasse til at placere i badekarret over førerkabinen.
Vi havde ellers fået sikret os en ok rabat hos alu-box.com, men endte med at købe en billigere kasse i Biltema.



Den er lidt mere spinkel, hvilket også gør den lettere, og så passer dens mål bedre.
Den lange led af kassen udnytter bredden på badekarret fuldt ud. Derudover passer dybden på kassen lige med, at vi kan montere vores to waffleboards, bagved kassen.


Den glade mand på billederne hedder Flemming, og han er nok den rareste smed man kan forestille sig. Vi fik ham anbefalet fra Tempo Bådudstyr i Greve, som flere gange har været behjælpelige med gode råd vedr. vores hævetag, som er lavet af glasfiber.
Flemming er indehaver af FB Rustfri som ligger ved Ballerup, en mindre virksomhed, som bla. har bådudstyr som speciale. Det viste sig at være det helt rigtige sted at henvende sig. Vi fik lavet to beslag i rustfrit stål, som skal limes på glasfiberen i badekarret. 



Flemming har boret huller i kassen til de fire gevind, som kassen skal spændes fast på. På den måde skal vi blot løsne fire møtrikker, når kassen skal ned fra taget (hvad den jo skal hver gang vi shipper bilen i container).
Flemming er selv sejler, så hvis man skal have smedjet noget til sin båd, eller sin camper, er han helt sikkert manden man skal have fat i. Der var ingen metervare-stemning her, og selv denne lille opgave blev løst med et afsæt i at det skulle være ordentligt, og det skulle virke.

Nu venter blot 2. trin: selve monteringen. Mere om det på fredag.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar