tirsdag den 11. november 2014

Santiago de Chile




Efter Valparaíso og nogle flotte dage ved kysten, kører vi mod Santiago. Vi vil ind og se byen, men vi har også en mission: mit Visakort, som blev hacket, er blevet spærret, og jeg skal have et nyt. Det er blevet sendt til Ambassaden i Santiago.

Da vi kommer til byen, håber vi på at kunne finde en campingplads i udkanten af byen. Det er måske lidt optimistisk. Her bor 7,5 mio. mennesker. Det er ca. 46 % af Chiles befolkning! Vi regner med at kunne finde en plads vha. touristinformationens wifi, men nettet virker ikke, og en ekskursion til McDonalds (for at bruge wifi) er også forgæves. Den eneste plads, vi har kendskab til, ligger over 30 km syd for byen, så vi prøver lykken ved et hostel, som står i guiden, men her er alt booket. Det er alle de andre hostels i samme gade også.
Til sidst ender vi ude ved et indkøbscenter, her fungerer wifi'et heller ikke. Vi spiser aftensmad i centret, og til sidst lykkedes det at finde en café med fungerende wifi. Vi finder et hostel inde i byen, som er relativt billigt. Vi kan få et 4-mandsværelse for lidt over 400 kr. om dagen. Det er over vores daglige budget, men vi er i Chile: her er meget dyrere, end vi er vant til.
Hostellet er rart, vi vælger at forlænge opholdet til i alt 3 nætter.


Dagene bliver brugt på sightseeing. For ca. 10 år siden var Santiago berygtet for sin smog. Lasse havde set i Guinness Rekordbog, at det var den mest forurenede hovedstad i verden. Idag ser det ud til, at det er meget bedre. Vi synes ikke, at det er galt, og specielt den første dag var vejret klart. Historier om svidende øjne og hoste mærker vi slet intet til!



Vi ser blandt andet Museo de la Memoria y los Derechos Humanos (Museet for minder og menneskerettigheder), som er et mindesmærke for ofrene og om uretfærdighederne begået af og under Pinochetdiktaturet. Det er flot lavet, og man kan ikke undgå at blive grebet af stemningen.
Blandt de udstillede effekter er nogle danske plakater fra 70'erne, der kalder til sympatidemonstration på Blågårds Plads i København.


Vi kan godt lide byen. Her er afslappet og meget storbyagtigt på samme tid. Vejret, mens vi er her, står på solskin og temperaturer i sluttyverne. Vi tager metroen rundt, hvilket er supernemt. Og ellers går vi rundt. Vi bliver dog mere og mere irriteret på Lonely Planet-guiden, som endnu engang viser sig at indeholde faktuelle fejl. Det har vi efterhånden oplevet nogle gange. Lidt træls.


På metrostationer under jorden har de biblioteker. Det er et tiltag for at få folk til at læse mere.

Vi har lidt besvær med at forstå p-reglerne ved hostellet. På gaden sidder der (dag og nat) officielle p-vagter ansat af kommunen. De har en lille billetmaskine, som de sælger billetter fra. De har dog også en lille nebengeschäft kørende, som går ud på, at man kan holde alle andre steder end i p-båsene, hvis man skal langtidsparkere. Det betaler man så mindre for. Vi tror, at pengene går lige i lommen på dem.


Man bliver nødt til at betale dem, for ellers ringer de efter bugseringsvognen for at få fjernet ens bil. Det er enten det eller betale den almindelige takst. Hvad vælger man mon, når man skal holde parkeret i 2 1/2 døgn? Det involverer så, at man skal flytte bilen ind imellem, fordi natte-pvagten foretrækker et andet uofficielt p-sted end dag-pvagten. Forvirret? Så skulle du prøve det på chilensk-spansk! ¿Cachái?


"Meget før end senere. Vil de store veje åbne, hvor igennem frie mænd skal konstruere et bedre samfund." Ordene er fra Salvador Allendes sidste tale i radioen, som han holdt imens militæret udførte deres kup. 


Byen har mange parker. Flere af dem befinder sig på klipper som rager op over den omkringliggende by. Vi gik en tur i Cerro de Santa Lucia, som tårner sig op 69 meter over gadeniveau. Parken ligger på en 15 mio. år gammel (død) vulkan. Fra toppen er der en rigtig flot udsigt over byen!











En dansk syncro foran Den Danske Ambassade i Santiago. 
Allendes grav på Regolettakirkegården. Oprindeligt blev Allende begravet i Viña del Mar, men han blev flyttet hertil, da Pinochet mistede magten. Nu ligger alle Chiles præsidenter på denne kirkegård på nær én. Diktatoren ligger også et andet sted.



Mindesmærke for "De forsvundne og tilbageholdte" på Regolettakirkegården.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar