Vi hilser da, gør vi ikke?

Y 79 står der på det lille grønne skilt i venstre side af vejen, som indikerer at der er 79 km til næste by: Yalata. 

Der er ikke mange ligheder mellem Lille Hareskov og Nullarbor; det er ikke uden grund at Nullarbor betyder "uden træer" - her er stort set ikke et træ i miles omkreds.

En lighed er der dog: man hilser på hinanden. Tag en gå-, cykel- eller løbetur en hverdag i Lille
Hareskov, og der nikkes og gives et lille vink med et par fingre eller en hånd. 

Hvis man bevæger sig ud på de 1181 km (plus det løse) på tværs af Nullarbor sletten, en hverdag, vil man opleve at der hilses frem og tilbage.

Der er mange slags hilsner. Der er den almindelige, tilbagelænede: en enkelt hilsende pegefinger, mens de resterende fingre bevarer deres greb om rattet. 

Eller en anden variant: fire løftede fingre, mens tommelfingeren og resten af hånden hviler på rattet. 

Der er den energiske touristvinken, en hel viftende hånd (eller to) - som for at signalere "vi er sammen om det her, og er det ikke fedt?!"

Touristvinket fås også i en ekstatisk version (vinken med begge hænder, eller ud af vinduet eller soltaget). Man ser den typisk først eller sidst på strækningen, men sjældent i midten.

Y 57. Det er egentlig en pudsig ting, al denne vinken. Man vinker til nogen man ikke kender, og ikke ville vinke til på en hvilken som helst anden vej.

Måske er det netop fællesskabsfølelsen: vi krydser denne slette sammen, men hver sin vej. Se os: vi kører hvor man selv skal tage vand med.

Y 36. Det modsatte af touristvinket, må være truckervinket. Man skulle tro, at disse mænd som binder Australien sammen, på kryds og tværs med deres Road Trains, ville være immune over for vink. Det er de ikke. Ofte er de svære at se, bag deres tonede ruder, og med et gitter (til at beskytte mod fuglepåkørsler?) halvt dækkende forruden. Men de er der. Med og uden kasket, som regel med et tilbagelænet vink.

Y 29. Måske er vinket i virkeligheden en slags "dødemandsknap" - vink eller fald i søvn. Når der er en rasteplads skiltes der, mere eller mindre makabert, med følgerne af et forpasset hvil. "Træthed dræber" eller "Trætte chauffører slår sig selv ihjel". Nogle steder er der kors i vejsiden, omkranset af en bunke plastikblomster; som en påmindelse om at her faldt en i søvn. "Udhvilede chauffører når frem. De trætte gør ikke."

Set fra den vinkel giver det god mening: vinket giver lidt adspredelse, for rejsende og for dem som er på arbejde.

Y 11. Nogle gange bliver et vink til noget andet og mere end bare et vink. Bliver man fanget, midt i en slurk vand, bliver det til en skål - og på den måde en hilsen, med ønsket om en god rejse. Men bliver man fanget, midt i sandwichen, bliver det et lidt forjaget: jeg er lige midt i maden, men god tur alligevel. 

Y 6. Man kan også blive vinket bagfra, (jeg overhaler) eller fra siden (overhal du bare - jeg skal nok give plads).

Y 1. Der ser ikke ud til at være meget by. Byskiltet er på størrelse med et vejskilt.  På kortet er der også trykt "Community" bagefter. Yalata Community. Roadhouset er lukket. Skiltene faldmede. Vinduerne skoddet til. Bagved er det nogle barakker. Gad vist om der bor nogen? Vi stopper ikke op for at se efter, men suser videre for at tanke et par og fyrre km længere fremme.

Men hvis der gør; ville de så vinke tilbage, hvis vi vinkede til dem?