Solen skinner, send flere penge!

Onsdag oprandt, og det viste sig at toldmyndighederne skulle bruge ekstra dokumentation. Da skemaerne var udfyldt, og jeg havde betalt mig til scanning af papirerne, blev de afsendt pr. mail.

Torsdag morgen blev jeg ringet op; der var en fejl på side et. Forfra...

Nu var det hele som det skulle være. Det eneste problem var at tolden skulle bruge 24 timer på at kigge mine ca. 30 afkrydsninger efter... dvs. at vi ikke kunne nå at få bilen igennem karantæne-inspektion fredag. Det ville så også sige at containeren ikke kunne være på havnen weekenden over, og derfor skulle køres i depot.

Det er så der vi står nu: nærmere besked på mandag! Vi har for en sikkerheds skyld ombooket vores tid i synshallen til mandag eftermiddag...men nu må vi se. Vi må tage det et skridt af gangen.

Indtil da kan vi så fortsætte med at lave dagligdag i Freo. Det er godt at vi ikke skal flytte igen, og nu har vi efterhånden været på hostellet i en uge; så begynder man så småt at have nogle rutiner, og nogle bestemte man hilser på.

Drengene har været i skole mange af dagene. Det har mest været i hostellets baggård, men også på rådhuspladsen, hvor man har kunnet sidde i skygge, og nyde godt af (det langsomme) gratis wifi.

Vi har været på indendørs marked, både i bymidten og i en gammel lagerbygning på havnen. Det er meget hyggeligt, åbenbart en weekendtradition her i byen.

Lørdag var der et lille "madmarked" på "vores" strand, og hele weekenden har budt på musikfestival i parken. Masser af stemning og masser af mennesker.

 Vi har også kunnet mærke at mængden af mennesker i byen er steget betragteligt i løbet af weekenden. Her er mange restauranter og værtshuse, og de mest populære steder har kø langt ud på fortovet.

Vi har mest dyrket de gratis fornøjelser, hvilke der er en del af her i byen. Det er godt for økonomien, og vi møder tit nogle meget engagerede frivillige guider, som med stor glæde deler ud af deres viden. Der var specielt en på Shipwreck Galleries, som gjorde meget ud af at tale langsomt og tydeligt, for at Lasse kunne forstå hvad han fortalte om.

Shipwreck Galleries - gratis entre.

Undervandsfoto i verdensklasse - gratis entre.

Round House - næsten gratis entre.

Fremantle Prison - gratis entre - man kan også tage på betalte ture.

Fremantle har også gratisbusser.

Og så bliver der spillet sport, og set sport, og talt om sport og spillet på sport....de er vilde med sport.

Vi har forsøgt os med at købe en basketball til drengene. Men det er svært at finde en kurv at spille på. Vi fik fortalt om nogle haller hvor man kan spille indendørs, men det er vist noget man skal gå til. Ind til videre har vi spillet lidt på en øde p-plads, med det resultat at Lasse fik en ordentlig gang asfalteksem, for anden dag i træk...øv.

Send flere penge, eller lad os få bilen...vi savner den!

Red tape-karrusel og svømning i solnedgangen

Vi er begyndt at nyde dagene i Fremantle (Freo). Den første dag var varm, og vores værelse på hostellet havde hverken aircon eller fan. Nu har vi skaffet en fan, og drengene har vænnet sig til de nye lyde (de er højere :)). 

Efter australsk målestok er Freo en relativt gammel by (1829) - og det er en af de ældste byer i Vestaustralien. Her bor ca. 25.000 indbyggere. I modsætning til Perth, er der rigtig mange "gamle" huse (dvs. ca. slutningen af 1800-tallet) og stemningen her er tilbagelænet og hyggelig. Freo ligger ved udmundingen af Swan River, som også løber igennem Perth.

Containeren med vores bil er ankommet til Freemantle d. 3. februar, og igår (4. februar) fik vi at vide at den var gået igennem tolden. Det vil sige, det er den næsten.

Nu venter vi på AQIS (karantæne og inspektion). Vores shippingagent har en formodning om at det bliver på fredag. Men vi er ikke sikre på det endnu.

Vi har dog bestilt bilsyn til på fredag, så vi kan køre til synshallen efter at bilen forhåbentlig bliver frigivet.

Det er lidt svært ikke at vide hvornår vi kan forvente at få bilen, og det er lidt en balancegang mellem, at betale for vores værelse længe nok (sådan så det ikke ligepludselig er booket til anden side), og ikke at pludselig at have betalt for et værelse vi ikke skal bruge.

Formiddagen igår var en karruseltur af telefonsamtaler og gåture hen til motorkontoret for at finde ud af hvad vi skulle gøre for at få bilen godkendt til kørsel her i landet.

Motorkontoret var inde i det ene hjørne af posthuset. I hjørnet af motorkontoret var der to båse, hvor der sad folk og tog teoriprøve til kørekort!

De havde ikke den store erfaring med at folk kommer med deres egen bil, så det endte med at vi blev skubbet rundt mellem den føderale trafikmyndighed, Western Australias (WA) trafikmyndighed og Toldmyndighederne.

På et tidspunkt var den information vi fik stukket i hovedet, at vi skulle have indhentet tilladelse til at indføre vores bil, inden den blev afsendt fra Danmark. Så nu stod vi til store bøder.... Jeg var grædefærdig!

Det viste sig, at jeg havde gjort mit hjemmearbejde godt nok; det var ikke en import (vi har jo vores bilpas). Så vi skal ikke betale kæmpebøder :)

Nu må vi så se hvordan det hele udvikler sig...

I går var drengene og jeg i parken/legepladsen, hvor vi mødte Jannick, som er fysioterapeut på orlov, og hans to drenge Asger og Malthe. De er fra Brønshøj og har været i Fremantle i 3 måneder pga. at drengenes mor Charlotte, har arbejdet i Perth ifm. sin PhD i folkesundhed.

Drengene legede godt sammen, og vi aftalte at mødes ved stranden efter aftensmaden til en dukkert i solnedgangen, og så ville Jannick give os nogle kort over WA og Perth, som de ikke skulle bruge mere. De rejser hjem på mandag.

Efter vi havde badet, sad drengene og hang og lavede håndtegn og snakkede :)

Stranden er i øvrigt lækker, og ligger kun ca. 5 min. gang fra hostellet. Vi startede dagen idag med en dukkert, efter morgenmaden, og regner med at skal have en tur mere i aften. Derudover står dagsordenen idag også på mere bureaukrati, lidt skoletid (formiddagsskole lige som der også var igår) og en tur forbi Shipwreck Museum, som skulle være fedt; og så er det gratis! :)

Opvask i The Witch's Hat

Store Bjørn og Lille Bjørn

Mineraler var der mange af, men også mange andre spændende ting på Western Australia Museum i Perth. Her er det ametyst.

Det var varmt den dag vi var på museumstur i Perth!

Tobias mediterer i heden.

Town Hall i Fremantle som rummer en slags borgerservice, touristinfo og bibliotek.

G'day Australia!

Det Nordvestlige Australien dukkede pludselig op i vinduet af flyveren - så vidste vi at vi var tæt på

Dengang vi planlagde vores rejse, hørte vi ofte skrækhistorier om hvordan det kunne være svært at komme ind i Australien på en enkeltbillet.

Vi havde blandt andet fået at vide at hvis man ikke havde en udrejsebillet skulle man kunne dokumentere at man kunne forsørge sig selv.

Nu er vi her, og bortset fra at vores baggage skulle snuses til af en golden retriever, og at drengenes pas lige skulle checkes af en ekstra person, så gik det fuldstændigt smertefrit at komme ind. Også uden en exit-billet! :) Og nej; vi skulle ikke vise dokumentation for hverken det ene eller andet.

Vi er checket ind på et hostel midt i Perth. Det er lykkedes at finde et med en 4-mands-sovesal. Her er fint nok, og så rent som et hostel nu kan være.

Vi blev ellers mødt med lidt undren ved indcheckning: om vi nu også var klar over at det var et backpacker-hostel, og at folk godt kunne finde på at sidde og drikke øl i gården indtil kl. 22! Vi tror nok at drengene overlever :) De klarede i alt fald første nat uden problemer, og vi havde jo booket til 2 voksne og 2 børn online - så det burde ikke komme bag på nogen at vi troppede op med børn…

The Witch's Hat - det første hostel i Australien

Vores sovesal

Folk er nu meget søde her, og der bliver ikke larmet særligt meget.

Det fede ved at være på hostel er at vi kan lave vores egen mad, og på den måde spare nogle penge. Vi kan godt mærke at det er et helt andet prisleje end vi har været vant til i Thailand.

I aften står menuen dog på australsk okse-steak og pølser. Grillet naturligvis. Man er vel i Australien :)

I dag var vi inde i centrum for at klare lidt praktisk. 

Vi tog bussen frem og tilbage. Perth har gratisbusser i centrum, så det er virkeligt nemt.

Vi skulle bla. sende vores bilpas til shippingagenten med express-post. Vi var også inde for at få os et mobilabonnement. Vi valgte et taletidsabonnement hos Telstra, som skulle have den bedste dækning inde i landet også. Abonnementet er inkl. data, så vi har mulighed for at komme på nettet når vi ikke lige har wifi.

Vi stødte tilfældigt ind i en kinesisk dansetrup, som markerede det kinesiske nytår med en tur rundt i det indkøbscenter vi var i.

 Det var sjovt at se, specielt for Tobias som har haft om det i skolen, inden vi rejste.

Den kinesiske løve har spist salat, som var hængt op til den i døråbningen til en butik - et varsel om stor indtjening til næste år.

Mandag flytter vi til et hostel i Freemantle, som ligger ca. 15-20 km fra Perth. Det er den havneby vores bil kommer til.

Og nu går tiden blot med at være her, og at forsøge at starte en hverdag op. Dvs. tøjvask, madlavning og skolestue...

Skolestue i gården på hostellet