Pinnacles, Wave Rock, B-B-Q og fluer

Der er fluer i outbacken, og de er nærgående! Heldigvis har der ikke været så mange af dem, og når man har et net at komme på kasketten, bliver det hele meget nemmere. Vi er dog blevet så kloge, at vi ikke forsøger os med at spise ude blandt dem.

Vi har nu været nogle dage i bilen, og det er rart at være i den igen. Den er stadig fed at køre, og indtil videre har den ikke voldt nogen problemer.

Dagene er gået med at vænne sig til bilen, at finde plads til alle tingene og få nogle rutiner. Vi er ikke helt i mål, men vi er på vej.

Indtil videre er det lykkedes os, at undgå at betale for overnatning; det er noget vores hårdt prøvede budget har godt af, efter over 10 nætter på hostel.

Vi har været lidt nordpå, og lidt østpå, til henholdvis, Pinnacles og the Wave Rock. To touriststeder, som vi måtte se, før vi drager syd- og siden østover.

The Pinnacles var et spektakulært syn, og vi fik både gået rundt i ørkenen og kørt den rute man kunne køre i ørkenparken.

Der var noget forladt og forhistorisk ved kalksøjlerne, som man mener rødderne fra gamle træer (eller træstammer) har skabt....

Vi måtte også se Wave Rock, og drengene og jeg skulle selvfølgelig have tage de obligatoriske bølgebilleder.

Klippen er granit, som er blevet formet af vand og vejr, igennem mange mange år.

En ting som har overrasket mig positivt, er de gratis barbeques man finder rundt omkring. De er i mange parker og rastepladser. Man tænder dem ved et tryk på en knap (de er elektriske) og så er der gratis barbeque! Super fedt!

 Vi har brugt det en del, og det gør at vi kan spare benzin til Colemankomfuret - og så er det hyggeligt. Man kan godt forstå at de stiller BBQs til rådighed, når nu klimaet er som det er, men det er stadigvæk luksus at støde på. Indtil videre har vi lavet stegt kød og grønsager, indbagt pizza, pølser, morgenbrød, æg og bacon samt pandekager på de gratis BBQs. Nice :)

Vi er nu begyndt at bevæge os sydover i WA - og det er efterhånden ved at blive mere og mere grønt og frodigt. Her er dog stadig varmt, men floderne vi kører over har efterhånden vand i sig (mange af floderne inde i landet var fuldstændig udtørrede).
Vi nyder det stadig - og vi finder os mere og mere til rette for hver dag der går. :)

Saltvandssø  ved Wave Rock - 10 gange så salt som det Røde Hav.

The Humps

Mulka's Cave ved The Humps.

Det lykkedes!

Så skete det endelig! Idag fik vi bilen udleveret!

Dagen startede med et opkald fra shippingagenten, som kunne meddele at bilen var blevet trillet ud af containeren, og at AQIS-inspektionen skulle foretages 10.45. 

Det betød at der var 45 min til at løbe hjem fra biblioteket (hvor jeg havde printet de sidste papirer jeg skulle have med) og skifte til lukkede sko (et krav til alle som skulle bevæge sig ind på lageret). Dernæst skulle jeg hen og nå en bus ud til South Fremantle, efterfulgt af 10-15 min gåtur. Jeg havde travlt!

Jeg var der 10.37 :)

Selve inspektionen forløb udramatisk. Inspektøren spurgte til stelnummer, om der var madvarer med (der var lidt konserves og industripakket tørkost), om vi havde renset bilen inden den var blevet shippet (det havde vi, men vi havde ikke damprenset den - men det sagde jeg nu ikke til ham). Derefter bad han om at se hvad der var i de forskellige skabe, og han lyste under bilen forskellige steder.

Til sidst ville han vide hvor vi skulle hen. Det var vidst ren og skær interesse, for han begyndte at komme med foreslag til hvor vi kunne tage hen. 

Og så blev den så godkendt!

Det betød så godt nok ikke at vi kunne tage den med endnu. Så jeg måtte pænt aflevere nøglerne til lagerformanden igen. 

Nu skulle vi vente på at karantænerapporten blev sendt til agenten, som til gengæld skulle sende en regning, som jeg skulle betale. Jeg skulle så sende en kvittering for betaling til agenten, som skulle godkende den. Derefter skulle hun frigive bilen til udlevering fra lageret. Alt dette skulle klares inden kl. 17, hvor agenten gik hjem.  Altså kl. 17 Tullamarine-tid, dvs. kl. 14 Fremantle-tid!

Puha.

Første bank jeg gik i, henviste venligst til Commonwealth Bank (som der også stod på regningen). Da jeg kom til den rigtige bank, viste det sig at jeg godt kunne betale med kredtikort i banken, men det ville blive besværligt.

Jeg ringede til agenten for at høre om de tog mod kreditkortbetaling. Det gjorde de, der ville dog løbe 4% gebyr (ca. 500 kr) på...det gad jeg ikke. Jeg løb hjem på hostellet, fik logget på netbank; de skulle have 40 kr. i gebyr. Da jeg havde betalt, sendte jeg en pdf-kvittering til agenten, som jeg skulle oversætte pr. telefon (den var jo på dansk). SÅ var alt i skønneste orden, og nu kunne hun så ringe til lageret og frigive bilen.

Da vi havde været på motorkontoret og købe en 48-timers tilladelse, så vi kunne flytte bilen, tog vi ud til lageret.

Først måtte vi placere drengene på lagerkontoret, da de var for små til at måtte komme ind på lagerpladsen (det var vi forberedt på - så de sad og læste bøger imens).

Dernæst skulle vi iføre os gul vest (deponerede et kørekort i pant) og et adgangskort hver.

Da vi kom hen til lagerpladskontoret ville de ikke udlevere nøglen fordi de ikke havde fået grønt lys fra agenten, som i mellemtiden var gået hjem. Der var heldigvis en anden på shippingkontoret, og efter lidt ringeri frem og tilbage, og mailen frem og tilbage fra min iPhone, lykkedes det. Vi fik nøglen og kunne køre derfra!

Vi havde fået lov at låse bilen op, så vi kunne slutte batterierne til, og flytte lidt rundt på tingene i bilen, så drengene også kunne være der.

Det var lidt interessant at køre ud i eftermiddagstrafikken i venstre side... Nu har jeg jo gået og vænnet mig til det både i Thailand og hernede, men det er noget andet når man kører selv!

Imorgen skal den sidste hurdle overståes: bilen skal synes kl. 10...derefter burde vi være klar til at køre derud af... et skridt af gangen... :)

Mens jeg løb rundt og skaffede tilladelser, var der nogen som så en kanon blive fyret af ved Round House.

Pludselig havde vi et værelse med en helt andet udsigt!

Solen skinner, send flere penge!

Onsdag oprandt, og det viste sig at toldmyndighederne skulle bruge ekstra dokumentation. Da skemaerne var udfyldt, og jeg havde betalt mig til scanning af papirerne, blev de afsendt pr. mail.

Torsdag morgen blev jeg ringet op; der var en fejl på side et. Forfra...

Nu var det hele som det skulle være. Det eneste problem var at tolden skulle bruge 24 timer på at kigge mine ca. 30 afkrydsninger efter... dvs. at vi ikke kunne nå at få bilen igennem karantæne-inspektion fredag. Det ville så også sige at containeren ikke kunne være på havnen weekenden over, og derfor skulle køres i depot.

Det er så der vi står nu: nærmere besked på mandag! Vi har for en sikkerheds skyld ombooket vores tid i synshallen til mandag eftermiddag...men nu må vi se. Vi må tage det et skridt af gangen.

Indtil da kan vi så fortsætte med at lave dagligdag i Freo. Det er godt at vi ikke skal flytte igen, og nu har vi efterhånden været på hostellet i en uge; så begynder man så småt at have nogle rutiner, og nogle bestemte man hilser på.

Drengene har været i skole mange af dagene. Det har mest været i hostellets baggård, men også på rådhuspladsen, hvor man har kunnet sidde i skygge, og nyde godt af (det langsomme) gratis wifi.

Vi har været på indendørs marked, både i bymidten og i en gammel lagerbygning på havnen. Det er meget hyggeligt, åbenbart en weekendtradition her i byen.

Lørdag var der et lille "madmarked" på "vores" strand, og hele weekenden har budt på musikfestival i parken. Masser af stemning og masser af mennesker.

 Vi har også kunnet mærke at mængden af mennesker i byen er steget betragteligt i løbet af weekenden. Her er mange restauranter og værtshuse, og de mest populære steder har kø langt ud på fortovet.

Vi har mest dyrket de gratis fornøjelser, hvilke der er en del af her i byen. Det er godt for økonomien, og vi møder tit nogle meget engagerede frivillige guider, som med stor glæde deler ud af deres viden. Der var specielt en på Shipwreck Galleries, som gjorde meget ud af at tale langsomt og tydeligt, for at Lasse kunne forstå hvad han fortalte om.

Shipwreck Galleries - gratis entre.

Undervandsfoto i verdensklasse - gratis entre.

Round House - næsten gratis entre.

Fremantle Prison - gratis entre - man kan også tage på betalte ture.

Fremantle har også gratisbusser.

Og så bliver der spillet sport, og set sport, og talt om sport og spillet på sport....de er vilde med sport.

Vi har forsøgt os med at købe en basketball til drengene. Men det er svært at finde en kurv at spille på. Vi fik fortalt om nogle haller hvor man kan spille indendørs, men det er vist noget man skal gå til. Ind til videre har vi spillet lidt på en øde p-plads, med det resultat at Lasse fik en ordentlig gang asfalteksem, for anden dag i træk...øv.

Send flere penge, eller lad os få bilen...vi savner den!