Månekørsel og på hesteryg

Koppen til tereré på sin faste plads i forruden.

Vi tager os god tid om morgenen på skovcampingpladsen, inden vi kører afsted mod en ny naturpark.

Vi stopper i den lille by Aimogasta til ved frokosttid. Her finder vi de sidste stickers til bagenden af bilen - aflange røde reflekser. 

Malene køber empanadas, grønsagstærte og milanesa a lá pizza (wienerschnitzel med skinke og ost over på - en lokal specialitet, som vi måtte smage). Vi spiser det i bilen ved plazaen. Malene var ellers gået ud efter kylling, hvilket Tobias finder mærkeligt, fordi hun var så træt af kylling, da vi forlod Bolivia (vi fik stort set hele tiden kylling i Peru og Bolivia, - det var billigt og det, de oftest havde).

Vi kommer forbi en dinopark, hvor man har fundet forstenede dinoæg. Vi ser udstillingen, men springer over turen rundt mellem de falske dinoer i naturlig størrelse. Det koster ekstra, fordi det er obligatorisk at have en guide med. Vi synes, det er fjollet og er ikke blevet ordentlig informeret om det, inden vi købte billet til at køre ind i parken.

Vi kører videre mod naturparken Talampaya. Vi drejer af lige inden parken og kører ned mod en nationalpark, som er lidt tættere på. Det er ved at være sent, og der er måske en campingplads eller i alt fald et campsite hernede.
Vi kommer fordi en touristinformation. Manden fortæller, at der er en campingplads i Parque Ischigualasto ved indgangen til Valle de la Luna (månedalen). Her kan vi komme på en aftentur ud i månelandskabet. Det er kun noget, de gør ved fuldmåne! Så dét skal vi.

Valle de la Luna efter solnedgang.

De fortæller os at turen skal starte ca. kl. 21. Vi kommer afsted i gruppe 2 ca. kl. 22.15. Vi kører i en konvoj af måske 7 biler. Da vi kommer ud i månedalen, slukker guidebilen forrest for lyset. De fleste andre gør det samme, men vi har jo kørelys og kan derfor ikke slukke lyset! Lidt ærgerligt.

Vi holder og venter på at komme afsted. 

Vi stopper 3 gange undervejs og går tur i landskabet kun i måneskær. Det er meget smukt og specielt. Lyset gør klipperne grå ligesom på billeder taget på månen.

Der er rigeligt med mulighed for at tage fotos. Tobias ender med at blive ret træt. Han falder i søvn på vej tilbage til campingpladsen, som vi ankommer til kl. 1 om natten.

"Sfinks" i månens skær.

Vi finder også på at dække forlygterne med nogle brochurer fastholdt med Svend-Aages supermagneter, så vi alle kan nyde at køre i måneskin. Det er en fantastisk oplevelse, som kun bliver endnu bedre af, at det var helt tilfældigt! Vi kører 420 km. den dag.

Dagen efter prøver vi på at sove længe. Det bliver til lidt over 8. Vi kører afsted mod den anden park. På det første stykke giver vi vores polske naboer fra campingpladsen et lift på 17 km. til den store vej. De er her i et par uger og vil blaffe tilbage til Mendoza.

Vi kører mod den naturpark, vi oprindeligt sigtede mod. Men da vi stopper ved et sted, hvor man kan købe ture, beslutter vi os at vende om igen. Vi er trætte og synes, at de vil have alt for meget for en obligatorisk guidet tur ind for at se nogle røde klipper.

Da vi kommer forbi vejkrydset på vej sydover, ser vi polakkerne igen. De står og venter på en bus, de har fået at vide kommer om en time. Vi siger farvel og kører videre.

Vi kører til San Augustín del Valle Fertíl, hvor vi spiser dejlige isvafler. Vi har spist en lille frokost i vejkanten. Tørt brød forvandlet til mini-deeppan-pizzaer på pande. Vi finder en gård i udkanten som tilbyder hesteture. Vi forhører os om priser og tager den lange tur på 1 1/2 time. Ingen af os har redet rigtig før (på nær Malene, som blev smidt af en hest, da hun var 12 år gammel). Mens vi venter, på at manden sadler hestene, byder konen på varm mate. Det smager af meget, både sødt og besk på en gang. Vi sidder og taler og drikker mate, indtil manden kommer med hestene.

Vi kaster os ud i det, og det er bare helt fantastisk. Alle har vi en dejlig eftermiddag. Hestene er rigtig gode og nemme at have med at gøre. Vores guide har godt styr på dem alle sammen, og vi føler det, som om vi aldrig har lavet andet. Vi rider igennem floder, mellem bjergene og gør et stop ved en brugskunstbutik ude midt i ingenting. De har ikke så meget, fordi manden er taget afsted til månedalen for at sælge ting dér. Lidt en skam for det er rigtig flotte ting.

Vi takker nej til at blive og campere ved hestefolkene (de har også en campingplads), fordi vi vil videre. Vi kører ca. 30-40 km længere sydpå, inden vi stopper ved en butik, hvor vi får lov at campere i deres æselfold. Her er meget primitivt og manden vil have 50 pesos for overnatingen (ca. 25 kr.) lidt rigeligt sammenlignet med forrige sted vi overnattede. Vi gider dog ikke prøve at handle prisen ned.

Ikke noget at sige til, at nogen får det lidt dårligt, når vejen bølger så meget! Det fortsatte i mange kilometer.