Klokken var lige blevet 17, da vi drejede ind på parkeringspladsen ved besøgscenteret i Northcliffe. Vi var på udkig efter et sted at overnatte gratis, der er altid masser af campingpladser, men dels har vi brug for at spare de 200 kr det typisk koster, og dels er vi vist bare mest til freecamping.
Indtil videre havde vi haft 10 dage i vores bil, og vi havde endnu ikke måtte betale for en overnatning, men denne dag havde vi endnu ikke fundet en plads at overnatte. Det bliver mørkt omkring kl 18.45-19.00, og inden da skal vi have lavet mad og gjort klar til natten, så hvis man går igang kl 17 er der ikke meget tid at gøre godt med.
Vi steg ud af bilen, lige som damen ved besøgscentret var ved at låse døren. Hun fik øje på os og sagde: "Har I lige et enkelt spørgsmål, inden jeg går hjem?" Malene svarede, at vi var på udkig efter et sted at bushcampe eller freecampe; hvortil damen sagde: "Jamen, I kan da køre hjem til mig, vi har et sted hvor I kan overnatte gratis. Altså der er nogen der i forvejen, og der er March Flies, men I skal være velkomne."
Vi blev helt paf, men fik svaret hende, at det ville vi da gerne, hvis det ikke var til for meget besvær. Damen gik igang med at give os instrukser om hvilken vej vi skulle køre, og hvor vi skulle dreje op ad en grusvej, og til venstre hvor der stod 157…eller vi kunne følge efter hende, men hun skulle først lige over i købmanden. Vi valgte at følge efter hende - chancerne for at køre forkert var vist for store, og så ville vi jo misse vores overnatningssted.
Da vi kom frem viste det sig at de havde en kæmpe grund, hvoraf noget af "baghaven" var indrettet til gratis camping! Hvilket held! Damen stoppede i indkørslen, og udpegede hvad vej vi skulle køre (ca. 50m) - og fortalte at hendes mand nok ville komme forbi lidt senere og hilse på.
Det viste sig at Syd (som manden hed) var pensioneret Ranger. Han havde bygget den gratis campingplads for hyggens skyld. Og som han sagde, så kørte de også rundt i landet, og ville også helst campe gratis. Hvorfor så ikke lave en plads, som andre kunne nyde godt af? Syd fortalte at de havde haft besøg af en Landrover-klub på over 20 køretøjer, og at samme klub hjalp lidt til med at lave ting på pladsen. Inden han kørte igen (det var jo en stor grund og der var masser af March Flies, så der var ingen grund til at gå rundt) sagde han at de ville lave bål omkring kl halv otte, og at vi skulle være meget velkomne. Hvis vi ikke kom var det også fint.
Selv om vi var trætte besluttede vi at droppe forbi, det er også vigtigt at vise sin taknemmelighed når man støder på sådan en gæstfrihed.
Da vi kom til bålpladsen var der fuld gang i bålet, og vi blev budt på svogerens hjemmelavede rødvin af damen fra besøgscentret, hun hed Anne. De andre tre gæster på pladsen, var også til stede, de bød på improviseret tapas. Vi følte os lidt fjollede, vi havde ikke noget med, uforberedte som vi var. Men det blev ikke taget ilde op.
Vi hyggede os, fik talt om vores tur og om at rejse i Australien. Det viste sig at Syd og Anne har campet en del. De andre tre, som var tre pensionister fra Melbourne, havde fundet Syd og Annes sted ved et tilfælde: de havde, dagen før, fået besked på deres UHF-radio fra Syd om at de kunne overnatte hos ham! Det viste sig at de to (et ægtepar) levede i deres campingvogn, og havde kørt rundt i Australien i 2 år og 23 dage. Denne gang var de kørt op igennem midten til Darwin, og videre ned langs vestkysten. Deres ven, som havde sin egnen bil og campingvogn, havde krydset Nullaborsletten 12 gange.
Dagen efter, da vi forlod vi pladsen, var vi endnu en oplevelse rigere. Sikke et fint tilfælde!
Vi talte lidt med Syd inden vi kørte. Han fortalte om hvordan at det udelukkende havde været bush, da han havde købt grunden, om hvordan han selv havde bygget huset, om hvordan solpanelerne på huset giver overskud og om kommunalt bureakrati i forbindelse med campingpladsen (de havde bla. måttet installere drikkevand til pladsen).
Vi kørte ind forbi Anne i besøgscentret på vej væk, så hun kunne give os nogle tips til hvor der var godt at køre hen.
En typisk dag starter omkring kl. halv syv, når vi bliver vækket af sollyset. Vores seng bliver slået sammen til sofa igen, taskerne på forsædet, bliver flyttet om i baggagerummet og der bliver sat vand over til kaffe. Hjemme i Danmark plejer Malene og jeg at spise frugt til morgenmad. Det er ikke en luksus vi kan tillade os her. I stedet står den på cornflakes eller havregryn og toast. Efter maden skal der vaskes op, og resten af bilen skal "pakkes om" (dvs. vi flytter tingene rundt så vi kan være i det meste af bilen igen). Hvis vi har haft en vask over i en spand, skal den skylles op og tøjet skal hænges til tørre.
Hvis vi er et sted hvor der er vand, skal tanken fyldes op. Vandet i tanken bliver varmet op i løbet af dagen af solen, så derfor fylder vi koldt vand på termoflasker om morgenen: 4x1 liter og 2 små på 400 ml - som vi drikker af. I køleskabet har vi en 1 liters kande og to 1/2 liters plastflasker, som er reserveret til at drikke til aftensmaden. De bliver også fyldt om morgenen.
Hvis vi har været rigtig gode, er vi klar til at køre kl. 8 (det er indtil videre kun blevet til en enkelt gang) ellers er vi klar mellem kl. 9 og 10.30
Drengene og Malene sidder på bagsædet og har skole, mens jeg kører. De arbejder godt, og vi stopper ind imellem for at holde pause, eller hvis der er noget bestemt vi skal se.
Så er der frokost. Måske indkøb først.
Hvis ikke vi skal se noget om eftermiddagen, lytter vi til Harry Potter læst af Jesper Christensen.
Hvis vi er i god tid, slår vi lejr kl 16-16.30 ellers helst inden kl 17.30.
Så skal der laves mad, og slås lejr. Tingene skal arrangeres til natten, og efter maden skal der vaskes op.
Nogle aftener spiller drengene bold, eller de spiller ukulele. De skriver dagbog eller laver lektier eller læser.
De går i seng ca. kl 20, vi voksne ca. kl.21-22
Så starter det hele forfra, bare et nyt sted, med nye oplevelser….
Pt. er vi nået til Esperance WA. Vi har måttet tage en overnatning på en campingplads. Den første betalingsovernatning i bilen. Nærmeste gratis sted ligger mange km uden for byen. Her er mange surfere, hvilket nok også er grunden til at de gør så strengt opmærksom på, at man ikke må overnatte andre steder end på campingpladserne.
Imorgen kører vi mod Norseman, før vi giver os ud i at krydse Nullabor-sletten....mere om det senere ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar