torsdag den 18. september 2014

Cataratas de Iguazú - Foz do Iguazú


Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg havde forestillet mig. Men vandfaldene ved Iguazú er fantastik flotte! Vi så den brasilianske side idag, og vejret var perfekt; høje skyer, sol og kun 29 grader.




Efter morgenmaden havde vi lige et hængeparti, inden vi kunne køre til vandfaldene: vi skulle stemples ind i Brasilien! Vi havde ikke fået det gjort, da vi kørte ind i landet i går aftes, så nu var vi illegale turister. Da vi først havde fundet ud af, hvor vi skulle gå hen, var det ikke noget problem. Måske hjalp det også lidt, at vi ikke sagde noget om, hvornår vi var kørt ind i landet. ;)



Billederne fra besøget ved vandfaldene taler for sig selv. Her var meget frodigt og overraskende mange dyr. Alt fra nærgående næsebjørne til nærgående sommerfugle og gribbe og aber og eksotiske minibier og...
Sort og hvid tegu.
Vi tilbragte nogle fine timer i nationalparken inden vi begav os videre til Argentina. Overgangen her gik også smertefrit, denne gang huskede vi dog at få stemplet vores pas!

Fra toppen og med uret rundt: pesos, guaranies og reais. Dollaren er vekslet.
Det bliver lidt noget jongleren med penge. Vores base for tiden er Paraguay; her bruger man guaranies: 1000 guaranies = 1,30 kr. I Brasilien bruger man reais: 1 reais = 2,45 kr.
I Argentina bruger man pesos: 1 peso = 0,68 kr. Meen: det er den officielle vekslekurs. I virkeligheden gør inflationen, at man ikke skal hæve penge i en automat i Argentina. Man skal helst heller ikke bruge sit kreditkort. I stedet skal man på det blå marked og veksle udenlandsk valuta til pesos (helst dollar det giver den bedste kurs). På vores hostel kunne vi veksle til 0,45 kr pr. peso. Det bliver hurtigt lidt indviklet når man ikke skal være i Brasilien eller Argentina mere end et par dage og allerede har hovedet fyldt af 0'er fra guaranies. At man så smider et par dollarsedler ind i regnestykke komplicerer blot det hele en tand. ;)
I morgen skal vi se vandfaldene fra den Argentinske side!















Ingen kommentarer:

Send en kommentar