Hollywood, CA

En geocachingtur (skattejagt med gps) førte os op og ned af walk of fame, for til sidst at ende ved denne udsigt.

Vi er nok ikke de første, som har gjort det. Vi bliver nok heller ikke de sidste; Los Angeles er en kæmpe by, som er let at undervurdere størrelsen af. 

I virkeligheden er LA ikke én by, men 88 byer som er vokset sammen. Byen bliver ofte omtalt som det 21. århundredes by, idet at den ikke har et naturligt centrum, ligesom ældre storbyer har. Den er en rigtig bilby - ingen går i LA! I alt fald ikke særlig langt.

Vinaka Fiji!

Læg mærke til reklameteksten på busstoppet.

Fiji har ingen forfatning; den er blevet suspenderet af flere omgange, sidst i 2009. Nyhederne i radio og på tv er fyldt med historier om valget, som skal stå til efteråret, om udformningen af valgsedler og om den retssag, som har kørt mod den tidligere premierminister. Det lader til, at der er en spirende

Til paradis og ned på jorden igen

Dette kunne være et blogindlæg om: shipping-problemer; om hvordan det føles at stå på en ø-gruppe med langsomt internet, og få at vide at ens bil ikke kan komme med skibet som planlagt, fordi man ikke har en peruansk adresse. Eller den kunne handle om bekymringer om amerikansk indrejsetilladelse,

Fijitid

Regnen siler ned. Virkelig siler ned. Det har regnet siden vi ankom. Vandet står i flere cm "floder" i gaderne. Vi sidder i en mørk og aflåst taxi, klokken er lidt over ni. Forruderne står lidt på klem, men det forhindrer ikke bilens ruder i at dugge til. Vores chauffør er gået, og uden for på hjørnet, står 4-5 mistænksomme personer. De står i mørket, ved den pengeautomat, hvor jeg lige har hævet 500 Fijidollar. Og nu har chaufføren låst os inde.

Til Sydney over de Blå Bjerge

Lake Bonney

Da vi kørte fra Adelaide, havde vi været uden vores bil i 3 uger. Det var dejligt at mærke friheden igen. Friheden til at køre når vi ville, hvorhen vi ville, og sove hvor vi ville.
Den første overnatning blev ved Lake Bonney ca. 220 km fra Adelaide. Vi ankom efter mørkets frembrud i påskeweekenden, så alle australierne var ude at campere, og det var lidt svært af finde et sted at slå lejr. Det lykkedes dog til sidst, og vi fik pandekager til aftensmad, da det var det nemmeste at

Zen og kunsten at reparere en Syncro

Der er mange ting som skal fjernes, før man kan nå ned til motoren. Ikke så praktisk - omvendt kan man jo bare lade være med at gå så meget i stykker :)

Den opmærksomme læser af denne blog, vil ikke være i tvivl om, at vi fik problemer med vores bil, for snart mange uger siden. Her følger fortællingen, om hvordan vi blev "reddet" af ikke en, men mange venlige sjæle. :)

Alice Springs

Vi ankommer fra vest ad Larapinta Drive. MacDonnell Ranges, en 644 km lang bjergkæde som løber øst og vest for Alice Springs, ligger på vores højre side. Hvis man kommer til byen fra syd, vil man opleve at køre ind i en revne mellem den østlige og den vestlige bjergkam.

Kings Canyon og Mereenie Loop mod Palm Valley

Unsealed road, gravel road. Jeg troede at jeg havde en rimelig god ide om hvordan det var at køre på grusvej, før jeg kom til Australien. Grusveje, det er sådan noget man finder i sommerhusområder, eller ude på landet. Og ja, de kan nogen gange være bedre at køre på end andre gange, men så er det vel heller ikke værre? Men jo, nogle gange er de virkelig slemme.

Bilen uden motor

Idag har vi taget motoren ud. Peder kom hjem fra arbejde lidt i fire, og så gik vi igang med at pille motoren ud. Det tog ikke så lang tid.

Desværre kan vi ikke rigtig komme videre før fredag. Det skyldes at den VW Golf, som skal donere

Toppakning og topstykke - eller "bare ny motor?

Stopstykket vendt på hovedet. Der var ingen tvivl om at toppakningen var gået, det afslører de hvide prikker (vand) og den rustrøde...nå ja...rustplet.

Optimismen ville ingen ende tage, da sms'en tikkede ind fra Peder, min lokale mekaniker og redningsmand: "Topstykket vil være færdig i dag så nu skal jeg bare finde en pakning".