tirsdag den 26. august 2014

Fra Dakar til Transchaco rallyet


I Bolivia har næsten alle biler et Dakarklistermærke. Det har vi også nu! I januar i år kom rallyet forbi Bolivia, Chile og Argentina, og vi har kørt på en del af ruten på Salar de Uyuni.
I Paraguay har vi kørt igennem en del af Chacoen, her er også et stort rallyløb: Transchaco Rally.

Vejene på tværs af Chacoen er rigtig dårlige! Nogle gange føles det som om, man er med i et rallyløb!

søndag den 17. august 2014

Radio Syncro, dieselslanger og cykelløb


Drengene har overgået sig selv igen, med denne video fra Salar de Uyuni! Den handler om en (u)almindelig dag i Syncroen. De har selv filmet og redigeret, og det er imponerende, hvad de allerede har lært om videomediet og om at fortælle en historie på en spændende måde. Far er stolt! :)
Husk som altid: videoen er bedst, hvis du vælger 720p og fuldskærm.

12. august

Efter morgenmaden tog Malene og jeg ud at handle, mens Lasse og Tobias redigerede video på hotelværelset.

tirsdag den 12. august 2014

På tværs af Altiplanoen mod den store saltsø

I collectivo på vej byen.

5. og 6. august

Vi var inde i La Paz begge dage. Den første dag var vi på museum. Eller det vil faktisk sige 3 museer på en billet. Det var meget fint, men vi havde lidt svært ved at se, hvorfor det var "Top Choice" i
Lonely Planet-guiden.

onsdag den 6. august 2014

Adiós Perú! Hola Bolivia!


29. Juli

I går gik vi til ruinerne ved Saqsaywayman og ved Cristo Blanco. Begge dele ligger lige ovenfor den campingplads i Cusco, vi efterhånden kender så godt!
Der var mange peruanere, som fejrede 28. juli (Perus uafhængighedsdag).

mandag den 28. juli 2014

Syncronauterne og inkabjergets forbandelse


"Vi kørte og kørte og vi kom til Cusco. Vi så en inkastatue på Plaza de Armas og vi så en inkamur vor stenene passede præcist og der var intet luft imellem stenene.

søndag den 13. juli 2014

Fra Nasca til Puquio (hvor vi flytter ind på hospitalet)


3. juli


Da vi sad og spiste morgenmad i gården, hvor vi havde sovet, fik vi besøg af en tysk pensionist. Han var en overlander i en Man lastbil-camper. Sådan én minder mest af alt om en pansret mandskabsvogn, den er meget stor. Han og konen havde kørt hele vejen fra Halifax i Canada. Det var dog ikke første gang, han havde været i Peru.

torsdag den 3. juli 2014

Vi' på vej'n igen!

Katolsk optog igennem Lima. Vi måtte flere gange finde nye veje ud af byen. Det tog tid.

29. juni

Vi kørte fra hostellet midt på formiddagen. Det tog lidt tid at finde ud af Lima, som jo er en stor by på omkring 9 mio. mennesker. På vejen ud fik vi købt lidt ind og tanket diesel.

søndag den 29. juni 2014

Succes selv om det holdt hårdt!


Det lykkedes endelig idag at få bilen ud fra lagerbygningen. Skønheden står her parkeret foran vores hostel i Miraflores. Eftermiddagen er gået med at pakke ud, pakke om og gøre den ren. 

Det var en lang dag med tovtrækkeri, frustration og til sidst en form for forløsning. Drengene var glade, men vi voksne havde lidt svært ved at ryste den trælse følelse af os. Det var især chefen fra kontoret, som åbenbarede sig som en ren heks, som satte det hele på spidsen. Den stakkels unge fyr fra igår blev fanget som en lus mellem to negle, man kan godt sidde og have lidt ondt af ham, selv om han også bidrog med sine fejl og brudte løfter. 
Da vi kom til hostellet, blev vi mødt af Alberto, som er den lidt stille altmuligmand her på stedet. Han bød på øl, han havde nemlig været så bekymret hele dagen. Specielt efter han havde set, hvilken ung fyr vi havde til at hjælpe os. Han (Alberto) havde været bange for, at de skulle tage os ved næsen. Hans glæde over at se vores bil, gjorde at vi kunne ryste noget af den trælse følelse af os og glæde os over, at vi nu har den igen!

Køreturen igennem Limas sindssyge trafik gik lettere end ventet. Det er sikkert den sidste måneds akklimatisering, som har hjulpet! :)

Et skridt af gangen så går det nok!

lørdag den 28. juni 2014

Et skridt frem og to tilbage

"Nå ja, så er der jo lige det med Mary. Det er noget af et projekt at få hende frigivet af tolderne. Magen til skrankepaveri og papirnusseri skal man se længe efter. Det er så omfattende at det ville kunne gøre enhver betonkommunist grøn af misundelse. Vi har efterhånden fået en stor stak af forskellige dokumenter med en masse flotte stempler på, men Mary står stadig stille og fredeligt i sin container på havnen."
 Dennis og Birgitte Bager, Guayaquil Ecuador juni 2009

Ingen billeder idag. Til gengæld starter vi med et citat fra Dennis og Birgittes rejsedagbog. Citatet omhandler lidt af processen med at få frigivet deres syncro "Mary" (du kan finde link til deres dagbog i spalten til højre). Selvom deres tovtrækkeri foregik i Ecuador, er det ikke helt ulig med, hvad vi lige nu står midt i. Dog er det for os ikke så meget toldvæsenet som shippingagenten, som driller.
Det har været endnu en hel dags venten - næsten forgæves.

fredag den 27. juni 2014

Fingeraftryk, hjemmekontor og en ordentlig bunke gæstfrihed.


Her er Jorge. Jorge er vores shippingagent, han bor i Callao sammen med sin mor, sin søster og hendes mand og familiens hund. De bor i en 3-værelses lejlighed. 
Og hvordan ved jeg så det? Det ved jeg fordi, vi blev inviteret ind i deres hjem.