Syncronauterne: Rejsedage sydover - vi nærmer os bilen. Og så lidt om noget mad...

torsdag den 30. januar 2014

Rejsedage sydover - vi nærmer os bilen. Og så lidt om noget mad...

Vi er nu nået til Malaysia. Kuala Lumpur - eller det vil sige ikke helt. Vi er på et hotel 15 minutters kørsel fra lufthavnen og ca. 30 minutters kørsel fra centrum.
Vi havde planlagt hjemmefra at vi skulle køre med dagtog/nattog fra Thailand til Malaysia. Det er
billigt, man får en anderledes oplevelse og i modsætning til turen fra Bangkok, ville man også kunne se noget i løbet af dagen.
Desværre havde vi ikke bestilt billetten til nattoget tidligt nok. Da vi nåede så langt i vores planlægning var alt udsolgt, sikkert pga. det kinesiske nytår og overgangen til Hestens År.
Heldigvis fandt vi nogle billige flybilletter fra Surat Thani til Kuala Lumpur - men det betød at vi måtte lægge planerne en smule om.

Opholdet i Surat Thani blev en positiv overraskelse. Vi kom fra strand, snorkling, turistlarm og generelt krejleri til en almindelig thailandsk by med ca. 126.000 indbyggere. På papiret ikke umiddelbart et særlig godt bytte. Men det var dejligt befriende lige pludseligt at havne i et kvarter hvor vi virkede som om vi var de eneste som ikke var lokale.

Det startede ellers lidt småhektisk, da vi skulle af bussen. Jeg havde spurgt chaufførens venstrehånd om hvornår vi skulle af; "Ten minutes" var svaret. Efter to minutter stoppede bussen, og Malene fik ud af vinduet, øje på at vores baggage blev læsset af. Det var åbenbart vores stop. Meget bekvemt lige foran en shop som solgte taxature. Vi blev udsat for "slå-til-turisten-lige-efter-han-er-landet-så-du-kan-overbevise-ham-om-at-skal-købe-sin-taxitur-hos-dig-til-overpris"-tricket. 200 Baht (33 kr.) for en taxa, som ville køre os lige til døren.
Lidt efter kom den så, vores taxa: en almindelig bil, som ikke havde plads til al vores baggage. Resultat: Vi måtte klemme os ind i bilen, med en 70 liters rygsæk på skødet. Det gjorde nu ikke så meget, for efter blot ca. 600 m var vi fremme!

Grand Thara hotel var et billigt fund fra nettet. 800 baht (133 kr) for en overnatning i et stort værelse, med aircon, badekar, morgenmad og et køleskab på værelset. Hotellet var slidt, men der var rent. Personalet talte stort set ikke engelsk, men de var flinke og hjalp med en airportshuttle til dagen efter.
Malene benyttede sig af den sidste chance for at blive klippet billigt. Hun fandt en damefrisør (vist nok en ladyboy) som klippede hende med en barberkniv, hvorefter hun stylede håret på en meget affekteret måde.

Imens dryssede drengene og jeg rundt i kvarteret, hvor beboerne i de sene eftermiddagstimer, var ved at lukke butikkerne ned, og trække madboderne frem på fortovene.

Stegte pølser

Angry Bird fiskepinde

Vi faldt i snak med manden med Angry-Birds-fiskepindene, som interesseret spurgte til hvor vi var fra, og hvor vi på vej hen, alt imens drengene spiste en pølse.

Det virkede som om folk var kommet hjem fra arbejde og skole, og nu skulle der spises. Nogle boder var mere provisoriske end andre, nogle var mobile. Der var noget for enhver smag :)

Da Malene var færdig, endte vi med at gå lidt mere rundt, inden vi spiste på et cafeteria, hvor vi var den helt store attraktion. Vi bestilte mad gennem en tolk: en køkkenansat som kunne en smule engelsk blev hevet ud for at oversætte, under grin og stor forvirring. Vi fik næsten hvad vi havde bestilt (og forventet).

Tolken (th) i aktion.

Nogen vil ikke fotograferes - og tolken er tilbage i køkkenet (nr. 2 fra venstre)

Maden var lækker, og ikke afstemt europæiske smagsløg. Lækkert! Bagefter slendrede vi stille og roligt hjemad, mens det blev mørkt.

Kagerne faldt ikke i Tobias' smag

Da drengene var på vej i seng, tog jeg ud for at finde den souvenir vi havde fundet ud af vi skulle have til vores bil: en thailandsk blomsterkrans til at hænge fra bakspejlet. Jeg havde fået snuset mig frem til at den skulle købes på markedet.

Jeg bevægede mig i zigzag i retning mod markedet, troede jeg nok. Jeg var lidt i tvivl om hvor langt jeg skulle gå; ca. 1 til 1 1/2 km havde jeg fået fortalt.
Jeg var inde forskellige steder undervejs for at spørge. Både fordi jeg ikke vidste om det var et rigtig marked jeg skulle på, eller om det blot var en speciel butik (dem var der nemlig nok af - de specielle butikker).

Pludselig var jeg der. Aftengademarked! Der var alt hvad hjertet kunne begære. Og igen hvar det meget specielt at stå der som ene tourist, uden at der var nogen som prøvede på at prakke en noget på. Det var bare helt almindeligt marked, for helt almindelige thaier - og her var også blomsterhandlere som solgte blomsterkæder.

Og der var frugthandlere og slagtere og fiskehandlere og meget andet. Jeg fik købt en rigtig blomsterkrans (10 baht eller ca. 1,50 kr) og jeg købte den som skal være i bilen af plastik (50 baht eller ca. 8 kr.).
På vej tilbage - en oplevelse rigere - blev jeg passet op af en mand fra Rumænien, som gerne ville se vores hotel. Han var meget opsat på at det skulle være rent. Han og konen var lige kommet fra Malaysia, og han virkede lidt chokket over byen, og over at ingen talte engelsk (i modsætning til i Malaysia).
Nå ja, Malaysia. Nu er vi så her. Et kort stop inden Australien. Denne gang tog vi den med ro. Vi hoppede ikke på det første eller det andet taxatilbud på henholdsvis 120 og 100 Ringgit (ca. 200 og 160 kr) - vi fandt en til 50 Ringgit (82 kr.)! Et eller andet må vi da have lært! :)

Og til sidst noget om mad...der skal smages, både når man er barn og når man er voksen. Og når man er på langtur, skal der budgeteres og for det meste spises billigt. Velbekomme!