Patagonien set fra en syncro del 2: Stenede dage og hospitalsbesøg

Vi kørte nord på, op gennem Patagonien ad rute 3. Vejen bliver kaldt Ruta Azul - den blå rute. Det hentyder til atlanterhavet, men meget af tiden ser man ikke noget til havet. Ruten går mange km inde i landet, og specielt den sydlige del var meget flad og busket; det var stadig et argentinsk sidestykke til Nullarborsletten. I alt fald visuelt.

Patagonien set fra en syncro del 1: Perito Moreno og Fitz Roy

Den første nat tilbage i Argentina overnatter vi ved søen "Laguna Espejo" - Spejlsøen. Ved siden af rangerstationen ligger en lille strand, hvor man kan fricampere. Her er ingen faciliteter, men her er rigtig flot. Det er dog stadigvæk meget koldt, og det sner ind i mellem. Stranden ligner noget, man godt kunne have lyst bade fra - i lidt varmere vejr. Men et skilt afslører, at det ikke er en badesø, der står at søen er dyb og kold, altså ikke egnet til at bade i.

Tyven i Trelew

Efter 9 lande på 10 måneder skete det endelig. Vi har haft indbrud i bilen! Vi var så uheldige at miste kameraet og en pung med Malenes dankort i. Tyven er kommet ind igennem døren i førersiden og har snuppet kameraet og en taske. Alt imens sad vi uanende og spiste is og brugte wifi på tankstationen ved siden af.

Det positive er, at jeg lige havde tømt kameraet for billeder for et par dage siden. På billedsiden mistede vi altså kun en masse fantastiske pingviner, vi så i forgårs.

Det negative (ud over det åbenlyse fysiske tab af værdier) er, at tasken også husede vores ekstranøgler til bilen. Tanken om, at tyven render rundt derude med vores ekstranøgler, er ikke særlig rar. Det besværlig-/umuliggør det planlagte besøg på dinosaurmuseet i Trelew (samme by som indbruddet skete i).

Et lille ekstra skud malurt i bægeret er, at Malene mente, at vi skulle beholde bilen foran dieselstanderen. Jeg mente, at det var sikkert nok, at parkere på gaden...

Øv! :(

Vulkanernes land

Efter vi forlader Santiago, kører vi mod forskellige nationalparker i Chile. Det virker, som om hver gang der er en vulkan, så er der en nationalpark uden om.

Parkerne er meget forskellige. Den første, vi kommer til, har en et monument over en meget trist tragedie.

Santiago de Chile

Efter Valparaíso og nogle flotte dage ved kysten, kører vi mod Santiago. Vi vil ind og se byen, men vi har også en mission: mit Visakort, som blev hacket, er blevet spærret, og jeg skal have et nyt. Det er blevet sendt til Ambassaden i Santiago.

Valparaíso og gennem dalen mod Santiago

Efter vores første nat i Chile kører vi mod Viña del Mar, som er en by, der er vokset sammen med Valparaíso. Vi sigter dog nord for byerne for at kunne køre en tur langs med vandet. Da vi kommer til kysten, finder vi byer med rigtig strandstemning. Her er dog ikke så mange mennesker. Måske fordi det er forår og hverdag.

Vinsmagning i Mendoza inden vi kører opad (og ned igen)

Da vi ankom til Camping Suizo, var klokken blevet rigtig mange. Bag os lå en dag, hvor vi havde kørt og kørt og kørt. Vejene havde i lange stræk været rullende småbakker, som specielt drengene, som sad på bagsædet, havde syntes var lidt for meget, de blev køresyge.

Månekørsel og på hesteryg

Koppen til tereré på sin faste plads i forruden.

Vi tager os god tid om morgenen på skovcampingpladsen, inden vi kører afsted mod en ny naturpark.

Vi stopper i den lille by Aimogasta til ved frokosttid. Her finder vi de sidste stickers til bagenden af bilen - aflange røde reflekser. 

Søde mennesker, Campingpladser og smukke dale

I dagene efter vores møde med gauchoen oplever vi en masse smukke ting. Her er også meget nemt at være. Der er ikke så meget besvær ved at være udlænding her. Vi føler os godt behandlet, og her er rimelig billigt at være. 

Estanciaen, Gauchoen og hans søn

"Jeg er gaucho! Jeg er gaucho!" Selv om ordene kom fra hans cocafyldte mund, havde vi slet ikke været i tvivl. Manden, som senere fortalte at han er 69, havde gauchohatten, han havde en hest og fra sadlen hang en snor med en bold i hver ende (til at tæmme vilde heste med) og en kæmpelang pisk.