Sidste Spejder Sport artikel er i butikken.

Så er det nye Spejder Sport magasin "Udstyr til eventyr" kommet. Inde i bladet kan du læse vores 3. og sidste artikel om vores tur.
Denne gang handler det om Salar de Uyuni. Vi synes selv det blev ret vellykket. :)

Hent en gratis kopi af bladet i din lokale Spejder Sport butik eller læs det online!

Læs online

Uruguay - Sydamerikas Schweitz

Alt var bare så nemt i Uruguay. Stemningen var tilbagelænet. Vejret var for det meste dejligt, strandene var gode og folk var letomgængelige. December måned er ikke helt sæson endnu, og man kan derfor have en del steder helt for sig selv.

Valdés - hvaler, pingviner, søelefanter og No Acampar

Vi er nu tilbage i Danmark. De mange oplevelser er så småt begyndt at bundfælde sig. Stille og roligt.
Den sidste tid blev hektisk. Vi skulle planlægge hjemrejse, både for bil og for os selv. Det betød, at der ikke var så meget overskud til at "blogge" færdig! Men det kan heldigvis klares fra Danmark. :)
Som Lasse plejer at sige: "God fornøjelse!"

Patagonien set fra en syncro del 2: Stenede dage og hospitalsbesøg

Vi kørte nord på, op gennem Patagonien ad rute 3. Vejen bliver kaldt Ruta Azul - den blå rute. Det hentyder til atlanterhavet, men meget af tiden ser man ikke noget til havet. Ruten går mange km inde i landet, og specielt den sydlige del var meget flad og busket; det var stadig et argentinsk sidestykke til Nullarborsletten. I alt fald visuelt.

Patagonien set fra en syncro del 1: Perito Moreno og Fitz Roy

Den første nat tilbage i Argentina overnatter vi ved søen "Laguna Espejo" - Spejlsøen. Ved siden af rangerstationen ligger en lille strand, hvor man kan fricampere. Her er ingen faciliteter, men her er rigtig flot. Det er dog stadigvæk meget koldt, og det sner ind i mellem. Stranden ligner noget, man godt kunne have lyst bade fra - i lidt varmere vejr. Men et skilt afslører, at det ikke er en badesø, der står at søen er dyb og kold, altså ikke egnet til at bade i.

Tyven i Trelew

Efter 9 lande på 10 måneder skete det endelig. Vi har haft indbrud i bilen! Vi var så uheldige at miste kameraet og en pung med Malenes dankort i. Tyven er kommet ind igennem døren i førersiden og har snuppet kameraet og en taske. Alt imens sad vi uanende og spiste is og brugte wifi på tankstationen ved siden af.

Det positive er, at jeg lige havde tømt kameraet for billeder for et par dage siden. På billedsiden mistede vi altså kun en masse fantastiske pingviner, vi så i forgårs.

Det negative (ud over det åbenlyse fysiske tab af værdier) er, at tasken også husede vores ekstranøgler til bilen. Tanken om, at tyven render rundt derude med vores ekstranøgler, er ikke særlig rar. Det besværlig-/umuliggør det planlagte besøg på dinosaurmuseet i Trelew (samme by som indbruddet skete i).

Et lille ekstra skud malurt i bægeret er, at Malene mente, at vi skulle beholde bilen foran dieselstanderen. Jeg mente, at det var sikkert nok, at parkere på gaden...

Øv! :(

Vulkanernes land

Efter vi forlader Santiago, kører vi mod forskellige nationalparker i Chile. Det virker, som om hver gang der er en vulkan, så er der en nationalpark uden om.

Parkerne er meget forskellige. Den første, vi kommer til, har en et monument over en meget trist tragedie.

Santiago de Chile

Efter Valparaíso og nogle flotte dage ved kysten, kører vi mod Santiago. Vi vil ind og se byen, men vi har også en mission: mit Visakort, som blev hacket, er blevet spærret, og jeg skal have et nyt. Det er blevet sendt til Ambassaden i Santiago.

Valparaíso og gennem dalen mod Santiago

Efter vores første nat i Chile kører vi mod Viña del Mar, som er en by, der er vokset sammen med Valparaíso. Vi sigter dog nord for byerne for at kunne køre en tur langs med vandet. Da vi kommer til kysten, finder vi byer med rigtig strandstemning. Her er dog ikke så mange mennesker. Måske fordi det er forår og hverdag.

Vinsmagning i Mendoza inden vi kører opad (og ned igen)

Da vi ankom til Camping Suizo, var klokken blevet rigtig mange. Bag os lå en dag, hvor vi havde kørt og kørt og kørt. Vejene havde i lange stræk været rullende småbakker, som specielt drengene, som sad på bagsædet, havde syntes var lidt for meget, de blev køresyge.

Månekørsel og på hesteryg

Koppen til tereré på sin faste plads i forruden.

Vi tager os god tid om morgenen på skovcampingpladsen, inden vi kører afsted mod en ny naturpark.

Vi stopper i den lille by Aimogasta til ved frokosttid. Her finder vi de sidste stickers til bagenden af bilen - aflange røde reflekser. 

Søde mennesker, Campingpladser og smukke dale

I dagene efter vores møde med gauchoen oplever vi en masse smukke ting. Her er også meget nemt at være. Der er ikke så meget besvær ved at være udlænding her. Vi føler os godt behandlet, og her er rimelig billigt at være. 

Estanciaen, Gauchoen og hans søn

"Jeg er gaucho! Jeg er gaucho!" Selv om ordene kom fra hans cocafyldte mund, havde vi slet ikke været i tvivl. Manden, som senere fortalte at han er 69, havde gauchohatten, han havde en hest og fra sadlen hang en snor med en bold i hver ende (til at tæmme vilde heste med) og en kæmpelang pisk.

Zen og kunsten at stirre på en mekaniker

Vores anden artikel er kommet på tryk og elektronisk. Du kan hente bladet i en af Spejder Sport butikkerne eller læse det online her: Udstyr til Eventyr

Vores bil har fået en navn: Maude. Hver gang vi er stødt på folk, der har en T3er lige som vores, har spørgsmålet trængt sig på efter kort tid: hvad hedder jeres bil? Vores bil har ikke haft noget navn. Det vil sige indtil nu. Ingen af de navne vi har fundet på har føltes rigtige.

Iguazú på den argentinske side - Itaipu dæmningen i Paraguay

Vores tur på den argentinske side blev en våd affære. Vejrudsigten lovede regn- og tordenvejr hele dagen (og også dagen efter), og det kom til at holde. Vi havde været så urutinerede at komme afsted uden regntøj, så vi valgte at foretage den bedste - og dårligste - investering: dyre Iguazú-regnslag.

Cataratas de Iguazú - Foz do Iguazú

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg havde forestillet mig. Men vandfaldene ved Iguazú er fantastik flotte! Vi så den brasilianske side idag, og vejret var perfekt; høje skyer, sol og kun 29 grader.

Op i højden og til rally (og noget om gear og politi)

Drengene laver lyde til en LEGO-timelapse, de har filmet.

De sidste mange dage i Asunción har vi tilbragt i og omkring lejligheden. Dagene er, for drengene og Malenes vedkommende, gået med skole. Jeg har været hos Diesa-værkstedet en del gange efterhånden. Hver gang har Zulu hentet mig og tålmodigt været bindeled med værkstedet (både sprogligt og teknisk). Jeg endte med at blive helt nervøs for hans arbejde, men som han sagde: jeg ville ikke gøre det, hvis ikke jeg kunne.

Dommen over gearkassen - del 2 (den endelige)

Videoen ovenover viser, hvad problemet er: akselen, som mekanikeren hiver i, må ikke kunne flytte sig. Det gør den.
Det blev den endelige dom over gearkassen. Vi troede i første omgang, at vi kunne nøjes med, at sløjfe g-gearet. Men vi fandt ud af, at g-gearet kun var et symptom på noget meget værre.

Dommen over gearkassen (nu bliver det semiteknisk)

Akselen forrest i billedet er den, som er blevet slidt i stykker af g-gearet. 

Så fik vi endelig klar besked om vores gearkasse. Billederne taler sit tydelige sprog: lejet, som holder g-gearet på plads, er gået i spåner. Det har betydet, at g-gearet har ligget skævt i forhold til tænderne på akselen. G-gearet (det er vores ultralave terrængear: gelände på tysk) er nu erklæret dødt, tænderne er stort set slidt af.

Cementerio de la Recoleta og VWere

Hvad skal man med en bil, når man har en motorcykel - den kan jo transportere alt!

Mens vi stadig venter på at få bilen fikset, oplever vi det vi kan i Asunción. Zulu har taget os med til karavanekørsel med VWere og til VW-træf 30 km uden for byen.